En af de største fortællinger fejrer 800 år – legenden om at Dannebrog faldt ned fra himlen ved Volmerslaget ved Lyndanisse, i hovedstaden Talinn i Estland. Nu synger Teit Samsø en hyldest ud.

Netop det at vores kære flag Dannebrog bruges til fejring, gjorde at komponist Claus Reenberg og tekstforfatter Nikolaj Tarp​ ville skrive en hyldestsang til vores rød/hvide flag. Claus Reenberg står blandt andet bag musicallen om Ole Henriksen, “I Love It-In Concert”

Til at synge deres sang har de fundet den lokale musicalstjerne, som i år også prøvede kræfter med det Danske Melodi Grandprix 2019, med sangen “Step It Up. Teit Samsø er fast inventar på det prisvindende Fredericia Teater og har spillet roller i både den Reumert vindende Tarzan og som Rasmus Seebach i folkesuccesen Seebach. På sangen bliver Teit musikalsk bakket op af den super dygtige bassist August Ussing som i Juli måned opvarmede for Sting med bandet Ida Kudo.

Holdet bag sangen Dannebrog

“Dannebrog” som er blevet en anderledes hyldestsang er har kraftige referencer til Oehlenschläger, Grundtvig og H.C. Andersen. Den bærer det vigtige budskab om tolerance, værdighed og kærlighed.

“I en tid med både global og lokal splid minder den os om, at vores menneskelige fællesskab er vores største styrke. Efter vi i en måneds lang valgkamp har fokuseret på de ting, som vi er uenige om, er det tid til at huske den rummelighed, der også ligger i de røde og hvidefarver”, skriver folkene bag sangen i en pressemeddelelse. ​

http://prinsenafegypten.dk