I Sjællandsgade i Fredericia ligger en helt særlig kirke, nemlig den katolske Skt. Knuds Kirke. Det er ikke helt usædvanligt, at der findes katolske kirker i Danmark, selvom folkekirken tilhører den lutherske konfession, men alligevel er den katolske kirke i Fredericia helt speciel. Den har nemlig fungeret som katolsk kirke selv dengang, hvor det ellers var forbudt at være katolik i Danmark, nemlig i tiden fra Reformationen i 1536 til Grundloven gav religionsfrihed i 1849. Grunden til, at der godt måtte være katolikker i Fredericia, på trods af forbuddet, var, at kong Christian 5. ophøjede Fredericia til en religiøs fristad i 1674.

Der fandtes dog katolikker i Fredericia allerede inden byen blev til en religiøs fristad. Dette skyldtes Fredericias status som fæstningsby. En del af de lejede soldater i byen i 1600-tallet var katolikker fra tyske områder, og den katolske feltpræst blev stiltiende accepteret, dog under betingelse af, at han ikke missionerede, og at de katolske gudstjenester og messer ikke blev afholdt på dansk.

Da kong Christian 5. med privilegierne af 1674 og igen i 1682 indførte den religiøse fristad i Fredericia, fik de katolske borgere en fast katolsk præst stationeret i byen. Hensigten med privilegierne var, at den nye by, Fredericia, skulle kunne tiltrække nye borgere. I 1686 udstedtes yderligere privilegier til den katolske menighed, hvorefter de fik tilladelse til at holde skole og indrette kirke. Det blev desuden bestemt, at de to præster i Fredericia også skulle betjene katolikkerne i det øvrige Jylland og Fyn samt hertugdømmerne Slesvig og Holsten – her blev der vel tænkt på de mange katolske lejede soldater i dansk krigstjeneste.

I 1600-tallet og 1700-tallet var der på trods af religionsfriheden i byen gentagne gange stridigheder mellem de katolske præster og de lutherske præster. Disse opstod ofte som følge af personer, der konverterede deres tro. Det var eksempelvis klart lovbestemt, at i ægteskaber mellem en katolik og en lutheraner skulle børnene opdrages lutheransk. De største stridigheder kom dog, når en lutheraner bevidst konverterede til katolicismen, hvilket i de lutherske præsters øjne måtte være ensbetydende med, at de katolske præster havde missioneret, og dermed havde forbrudt sig mod loven. I en kortere årrække i 1740’erne blev det katolske kapel således lukket, efter at de to katolske præster var blevet kendt skyldige i at missionere for og omvende steddatteren til klokkeren ved Sct. Michaelis kirke. Med dommen blev de to katolske præster landsforvist og kapellet blev lukket. I 1752 annullerede Frederik 5. dommen, og kapellet kunne igen åbnes for katolske gudstjenester og messer. I anden halvdel af 1700-tallet og i 1800-tallet forbedredes forholdet efterhånden mellem de katolske præster og de lutherske præster.

Den katolske menighed fik som nævnt tilladelse til at opføre en kirke i 1686. De første mange år blev der dog afholdt gudstjenester i private hjem og siden i et lille kapel. Først i 1767 blev den katolske kirke, Skt. Knuds Kirke, bygget efter en stor testamentarisk gave. Den katolske kirke i Fredericia blev opkaldt efter den danske helgenkonge Knud den Hellige, der var konge i Danmark fra 1080-1086, hvor han blev myrdet inde i Skt. Albani Kirke i Odense. Kirken i Fredericia var dog underlagt en række restriktioner, da menigheden fik byggetilladelsen til byggeriet. Det var en forudsætning, at kirken udvendigt skulle fremtræde som et almindeligt borgerhus. Der skulle være indgang til kirken gennem en port uden udsmykning. Den katolske kirke måtte således oprindeligt ikke ligne en kirke i det ydre. Der måtte ikke være et kirketårn, og kirken måtte ikke bruge en klokke.

Med 1849-Grundlovens religionsfrihed fik den katolske menighed endelig lov til at lade kirken ligne en kirke, og de måtte nu også ringe med en klokke. Der gik nogle år, hvor Fredericia var præget af de to slesvigske krige, men i 1864 tiltrådte tyske Johannes von Euch som ny præst. Han arbejdede hurtigt for at kunne opføre et klokketårn til kirken. Allerede den 9. august 1865 kunne menigheden lægge grundstenen, og efter fire måneders intenst arbejde blev Fredericias første kirketårn indviet ved Skt. Knuds Kirke den 10. december 1865. Syv år senere stod von Euch også bag den næste udvidelse af kirken. Der blev bygget et nyt fag til, som gav kirken sin nuværende indgang mod Sjællandsgade. Samme tid blev kirken bygget sammen med den oprindelige katolske skole. Johannes von Euch var katolsk præst i Fredericia i 20 år. Herefter rejste han til København, hvor han først blev præfekt og siden biskop for den katolske kirke i Danmark 1892-1922.

Den katolske kirke i Fredericia er stadig en velfungerende sognekirke for den katolske menighed i Fredericia og omegn. Den nuværende præst ved Skt. Knuds Kirke er også præst ved Sct. Norberts Kirke i Vejle.

Katolske_02: Skt. Knuds Kirke i Sjællandsgade. Foto: Museerne i Fredericia.

Katolske_15: Indvendigt har den katolske kirke i Fredericia sit eget præg. Foto: Museerne i Fredericia.

Johannes_von_Euch: Den katolske præst Johannes von Euch, omkring 1870. Foto: Danmarks Kirker.

Skriv en kommentar