På en fredag, hvor solen viste sig fra en sjælden side, benyttede vi chancen for at gå en tur i vores smukke by. Efterladt af tomme byggegrunde med stor fortid, hvor nyt vil skyde op, ligger den Jødiske Kirkegård. Den kalder på kameraet, og så er vi forpligtet til at gengælde med historien om et sted der på sin nuværende placering, kan minde om et sted gud glemte.

Omringet at et af den tidligere VOSS-grund ligger et meget lille område, klemt ind, forsvaret af lige dele røstenstegl og beton. Kighullerne eller muligheden for indgang er bag smedejern i historiske udformninger, der er kun åbent mod himlen. Her på Slesvigsgade finder vi Den Jødiske Kirkegård, der blev taget i brug i 1859.

Flot smedhåndværk er med til at give de døde fred og ro. (Foto: Thomas Lægaard/Fredericia AVISEN)

Vi skal meget langt tilbage for at finde historien om de første jøder, der rejste til vores by og det er den svundne produktion af tobak, som giver den første jøde opholdstilladelse i Fredericia. Vi er i 1675, da tobaksspinderen Abraham Jacobsen Levi får sin opholdstilladelse. Det er ikke kun i Fredericia, for Abraham Jacobsen Levi bliver en af de første jøder, der indvandrer til det danske kongerige.

Det må være en tid med længere sagsbehandling end i dag, for der går fire år før Abrahams bror Moses Levi får sin opholdstilladelse. Efter denne tid ankom flere jødiske tilflyttere. Fredericia var meget populær, og det var der sine grunde til. Fæstningsbyen blev oprettet i 1650 og med byen fulgte en række privilegier, der passede godt til de handlende. Stabelretten gav handelsmonopoler på bestemte varer og det var noget som passede de jødiske handelsmænd godt. Det næste privilegie kom i 1682, hvor der blev indført religionsfrihed, og jøderne fik ret til at opføre en synagoge.

Næsten som en Harry Potter film er der magi og planter der vokser i det lukkede rum. (Foto: Thomas Lægaard/Fredericia AVISEN)

Fredericia blev et populært sted for jøderne og da man nåede 1690’erne kunne man lokalt mønstre en næsten samme størrelse menighed som København. I 1700 tallet blev der grundlagt en mosaisk begravelsesplads ved den vestlige vold, ni år efter fik man også et kapel. I denne ældste del af kirkegården regner man med, at cirka 200 personer ligger begravet.

Der gik næsten 100 år, før man igen udvidede igen, i 1790 udvidede man mod syd, hvor man regner med, der er cirka 250 gravpladser. Den afdeling som er den nyeste del mod Vester Voldgade blev taget i brug i 1859 hvor lidt mere end 100 personer er begravet.

Flotte detaljer på det smukke håndværk. (Foto: Thomas Lægaard/Fredericia AVISEN)

Man regner med, at kirkegården i Fredericia er blevet brugt af andre menigheder i både Jylland og på Fyn, det er en af grundede til det store antal, der endte i den fredericianske muld. Man regner med at kirkegården i Fredericia næsten har været ligeså stor som den Jødiske Begravelsesplads i København som rummer 550 gravsteder.

Man har identificeret cirka 400 af gravstederne og den sidste aktivitet på begravelsespladsen var i 1921. Grunden til at kirkegården står tilbage klemt inde på den store grund er, at man ikke sløjfer et jødisk gravsted.

https://www.ibc.dk/nyheder/infomoeder-paa-ibc/
Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Rasmus
Rasmus
3 måneder siden

Hvem har skrevet den her artikel den er totalt kopieret fra en anden hjemmeside