Fredericia Shopping kan glæde sig over, at de har fået over 50 nye medlemmer i deres handelsstadsforening. Det blev oplyst på Fredericia Shoppings årlige generalforsamling, der blev holdt i Det Bruunske Pakhus onsdag formiddag.

Men Fredericia Shoppings regnskab er langt fra noget at råbe hurra for. Det blev til et minusresultat på hele 178.595 kroner for 2014 mod et overskud i 2013 på knap 137.000 kroner.

Om det lykkedes Fredericia Shoppings formand Christian Jungmark, at vende skuden og få plus på bundlinjen, må tiden vise.

(Arkivfoto)