Liberal Alliances spidskandidat i Sydjyllands Storkreds og medlem af Folketinget, Henrik Dahl gæstede torsdag morgen Fredericia Banegård. Vi talte med Henrik Dahl om de større aktuelle samfundsudfordringer i Danmark, blandt andet økonomien, hvor både Dahl og hans parti absolut ikke deler den socialdemokratiske ide om at dele penge ud på nuværende tidspunkt.

25 milliarder, så mange penge skal der trækkes ud af efterspørgslen i det offentlige. Det er tal fra Nationalbanken, og det er kuren til at løse de problemer, vi står over for lige nu, mener Henrik Dahl. Men inden, vi talte med Dahl om økonomien, havde han også noget på hjertet om vores sundhedssystem, uddannelserne og den dobbeltregistrering, der stjæler 2000 årsværk fra sundhedssektoren. Han ser derfor gerne, at man genfinder fornuften og laver uddannelserne om.

Liberal Alliances spidskandidat i Sydjyllands Storkreds. Foto: AVISEN

– Jeg tror ikke, at man skal sætte det i ental, når man taler om et problem med uddannelserne, fordi jeg tror, at der er flere problemer. Tager du uddannelserne til henholdvis sygeplejerske, læge og SOSU-assistent, så er det blevet nogle rigtig teoretiske uddannelser. Det skræmmer rigtig mange mennesker væk fra det håndværk, som det faktisk også er. Men det bliver presset i baggrunden, siger Henrik Dahl, der også hører, at en stor negativ faktor er de arbejdsforhold, som medarbejderne i sundhedssektoren møder.

– Jeg skal dog også sige, at arbejdsforholdene er et problem. Det hører jeg, når jeg taler med dem. Arbejdsforholdene er vigtigere end lønnen. Så skal vi have mere beskæftigelse, så er der mange ting at se på. Vi skal have bedre uddannelser, men også bedre arbejdsforhold, mener Dahl, der også slår fast, at de ikke er de danske politikeres opgave at regulere lønnen i sektoren.

– Det vil være et brud mod en tradition fra den store hovedaftale og den danske model fra 1899, hvis vi politikere skal ind og definere lønnen. Det tror jeg er en farlig vej at slå ind på. Jeg tror i virkeligheden også, at lønspørgsmålet er et dække for flere andre ting. Læger og sygeplejersker på private hospitaler tjener ikke væsentligt anderledes end læger og sygeplejersker i den offentlige sektor, siger Henrik Dahl.

Spidskandidaten mener samtidig, at løn og kvalifikationer slet ikke hænger sammen i det offentlige. Derfor er han også kendt for at sige, at halvdelen er underbetalt og den anden halvdel overbetalt.

– Det de siger er, at de har en større arbejdsglæde i det private, og det er arbejdsglæden, der betyder noget. Dog er fejlen ved de offentlige lønsystemer, at dem de favoriser mest, er dem, der underpræsterer. Du får en ret god løn, hvis du underpræsterer og du får ingenting oveni, hvis du overpræsterer. Jeg plejer at sige nogle gange, at halvdelen af alle skolelærere i Danmark er underbetalt, men det er fordi den anden halvdel er overbetalt, lyder det fra Liberal Alliances Henrik Dahl.

Han ønsker samtidig et opgør mod det regeltyranni og den store administration, der kun er vokset større de senere år.

– Ser man på sundhedssektoren, så er administration er kontrolprocedure, herunder skemaer der skal krydses af og gøres dobbelt. Dansk Sygeplejeråd har set på mængden af dobbeltregistrering i sundhedssektoren, og de siger, at det svarer til 2000 årsværk, der bliver brugt herpå. Det er jo helt vildt. Det er sådan noget kontorarbejde, der ikke duer. En af de større aviser i Danmark kørte en sag med, hvor mange tusinde sider dokumentation, som en læge skal læse. Lægerne er også selv begyndt at gøre opmærksom på dette, fordi der kommer hele revision til revisionerne, jeg tror simpelthen ikke, at de kan følge med, siger Dahl og uddyber:

– Det er helt vildt. Naturligvis skal man forebygge fejl, men hvis man registrer ting mere end en gang, så er der selvfølgelig et problem, og det må kunne forenkles. Det samme gælder, når jeg hører, at man vil have fuldstændig ensartede og standardiserede behandlinger. Så stiller man også mange overflødige spørgsmål, hvor mange kan kende til, at spørgsmålene ikke er relevante for dem. Det hører vi også.

Samtidig diskuteres manglen på kvalificeret arbejdskraft til sektoren også, hvordan løser man det?

– Jeg vil lyve, hvis jeg sagde, at vi har et “let problem”, fordi det tager 10 år at lave en god læge, og det samme at lave en god sygeplejerske. Først gennem uddannelse, så ind i systemet og efter nogle år får de rutinen, hvorefter de kan arbejde uden at blive superviseret, for ellers skal de arbejde under supervision. Der er ingen lette løsninger, men man kunne starte med at fjerne bureaukratiet og bruge timerne herfra på det, der giver noget, siger Henrik Dahl.

Økonomi: Der skal gøres noget, ellers ser vi 70’erne gå igen

I sidste uge gæstede Moderaternes leder, Lars Løkke, Fredericia. Han fortalte historien om sin egen ungdom, hvor man kæmpede med økonomien, og vidste, at der var en ungdomsarbejdsløshed på 25 procent, da han var færdig med gymnasiet. Den eneste løsning på økonomien var nøjsomhed og is i maven. Den observation deler Henrik Dahl. Nøjsomhed er en nødvendighed, men samtidig skal efterspørgslen dæmpes.

– Lars Løkke har ret i, at der bliver ikke mange penge at bruge, fordi den måde man bekæmper inflation er ved at tage efterspørgsel ud af marked. Så alene for at bekæmpe inflationen er man nødt til at dæmpe efterspørgslen, fordi stiger efterspørgslen, så hælder man benzin på inflationsbålet, siger Henrik Dahl, der selv tydeligt husker 1970’erne.

– Jeg er født i 1960. Jeg kan huske 1970erne rigtig godt, hvor der var inflation i hele årtier. Det er frygteligt, fordi det rammer både unge og gamle. Som ung kan man ikke komme ind på boligmarkedet, og som gammel bliver pensionen udhulet. Som almindelig lønmodtager bliver man også ramt. Der bliver taget af lønnen, og derfor er også vigtigt, at vi gør noget ved det, siger Henrik Dahl, der ikke deler den holdning til at dele hjælpepakker ud til alt og alle i disse tider. Det er benzin på bålet, siger politikeren, der fremhæver, at Schlüter fik styr på økonomien ved at dæmpe efterspørgslen.

– Jeg sagde i Tønder i går, at hvis man bare giver hjælp og laver den ene hjælpepakke efter den anden, så er man en klon af Anker Jørgensen, og det som Anker Jørgensen er berygtet for, det er, at han gennem 10 år ikke gjorde nok ved inflationen. Det trak ud med at gøre noget, og blev ved med at trække ud. I 1982 kom Poul Schlüter (C) til, og ældre lyttere kan huske, at han afskaffede den automatiske dyrtidsregulering, der jo var som at pøse benzin på inflationbålet ved at blive ved med den, siger Dahl og uddyber:

– Der skal tages netto 25 millarder ud af den offentlige efterspørgsel. Det er også det, som Nationalbanken siger. Netto betyder netop, at man kan lave en målrettet hjælp til dem, der har det meget hårdt. Du skal bare netto ramme de 25 millarder, men man skal være meget selektiv med støtten, hvis man godt kan klare sig, så kommer man også til det.

Han anerkender, at det bliver hårdt, men det er nødvendigt, mener den liberale politiker.

– Problemet er, at det er hårdere at lade være. Det er læren fra 1970erne. Alle husker det som et meget trist årti, ikke kun fordi man havde brune badeværelser, men fordi økonomien var så stram. Det var skidt for alle. Det kan blive starten på de nye 70’ere, slutter Henrik Dahl.