Tirsdag blev lynladestationen fra Powered by E.ON Drive & Clever på Strevelinsvej 5, som er den første af sin slags i Skandinavien, indviet med ministerbesøg og borgmestertale.

Den nye lynladestation er strategisk placeret langs E-20 motorvejen i Fredericia og den første i et skandinavisk netværk af 48 lynladestationer, der etableres langs de danske, svenske og norske motorveje. Åbningen blev tirsdag markeret med et arrangement på lynladestationen, hvor energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (S) og parterne bag projektet deltog. 

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

De nye lynladestationer er en god nyhed for de mange klimabevidste bilejere, som ønsker at skære ned på deres CO2-udledning ved fx at skifte deres benzin- eller dieselbil ud med en elbil.

Bag projektet står den danske e-mobilitetsudbyder Clever og det europæiske energiselskab E.ON, som er gået sammen i et joint-venture under brandet Powered by E.ON Drive & Clever.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Powered by E.ON Drive & Clevers mål er at accelerere fremtidens bæredygtige mobilitet og forbinde de skandinaviske byer gennem lynhurtig opladning langs motorvejene på tværs af landegrænserne. I alt vil Powered by E.ON Drive & Clever i de kommende år opføre 48 lynladestationer i Skandinavien; 8 i Danmark og 20 i Sverige med støtte fra EU, samt 20 i Norge, som etableres uden EU-støtte.

Fredericia er en energimetropol

Borgmester Jacob Bjerregaard taler om Fredericia som energimetropol. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Til åbningen af lynladestationen var der først taler fra de to direktører i Powered by E.ON Drive & Clever, Casper Kirketerp-Møller og Mathias Wiecher, leverandør af lynstanderne ABB, Business Development Manager, Lasse Altmann og grundlægger af COBE Achitects, Dan Stubbergaard.

Efterfølgende tog Borgmester Jacob Bjerregaard ordet og sagde blandt andet:

“Jeg kører forbi dagligt, og har kunnet se det smukke værk, som jeg er stolt over. Jeg er stolt på Fredericias vegne, stolt på klimaets vegne, stolt på klimaets vegne og på vores alles vegne, fordi vi er på en rejse, hvor de fleste af os ønsker en grønomstilling af vores samfund,” sagde Borgmesteren og fortsatte:

“Der skal lyde en stor ros fra mig til jer. E.ON Drive & Cleve for, at I har slået jer sammen og lavet konceptet. Jeg er glad for, at man har valgt Fredericia, da vi er infrastrukturel stærk spiller på energiområdet og det skal vi udnytte. Derfor har vi gjort, hvad vi kan for at hjælpe jer og det vil vi fortsætte med. Vi ser os selv som en energimetropol, der vil bidrage til, at Danmark bliver grønnere. Vi ved godt, at folk taler om, hvad man må spise og alt muligt andet. Det handler i bund og grund om teknologien skal tage os til nye højder. I Fredericia Kommune er vi med hele pakken med til at bakke om grøn omstilling, og vi glæder os over, at lynladestationen nu står færdig.”

Lynladestationer er et must

Minister Lars Chr. Lilleholt var glad for den nye ladestation, som er et skridt på vejen mod flere el-biler. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt holdt også en tale, og han sagde blandt andet:

“I mange år har det været Arne Jacobsens design af tankstationen i Skovshoved, der har været det ypperste, inden for tankstationer i Danmark – det er 80 år siden. Den her station er en flot aftager efter 80 år, og den har også allerde fået en arkitektonisk pris. Hvorfor skal tankstationer være grimme? Her står vi ved en tankstation, som er ekstrem flot.”

“Den her bliver ikke den sidste. Vi skal i gang på det her område, og det er en forudsætning, hvis vi skal have 500.000 eller 1 million elbiler ud at køre i 2030. Der skal lynladestationer til, og derfor er jeg glad for, at vi med den brede energiaftale, som alle partier i Folketinget er en del af, kommer til at at få flere stationer, uanset hvordan udfaldet af Folketingsvalget.”

Fakta

  • Lynladestationen i Fredericia er den første i et skandinavisk netværk af lynladestationer langs de danske, svenske og norske mortorveje. I alt vil Powered by E.ON Drive & Clever bygge og drive 48 lynladestationer I Skandinavien – 8 i Danmark, 20 i Sverige og 20 i Norge.
  • Det skandinaviske lynladenetværk er den nordligste del af et større netværk, der spænder fra Norge i nord til Rom i syd.
  • Lynladestationerne vil understøtte både CCS og CHAdeMO-opladning, så langt størstedelen af alle elbiler kan lade – CHAdeMO bliver eftermonteres i løbet af Q2 2019.
  • Ladestanderne fra ABB leverer 150+ kW og kan oplade en typisk elbils batteri på 15-20 minutter.
  • Ladestanderne kan opgraderes til 350 kW, når bilerne på vejene understøtter den høje ladeeffekt.
  • Designet af lynladestationen inviterer til en meningsfuld pause på farten og har vundet infrastrukturprisen ved Danish Building Awards 2018 for den banebrydende arkitektur.
  • Byggematerialerne er bæredygtigt udvalgt, og valget af planter er sket i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening for at fremme biodiversitet ved stationen.
  • Lynladestationerne i Danmark og Sverige er opført med støtte fra EU-Kommissionens Connecting Europe Facility- og High Speed Electric Mobility Across Europe-projekter

Se her flere billeder fra indvielsen:

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Lars Chr. Lilleholt. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Folketingskandidat Jens Jonatan Steen. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
https://www.facebook.com/Jysk-Service-ApS-445120938834572/
https://www.facebook.com/Jysk-Service-ApS-445120938834572/