I dag mødes den europæiske centralbanks ledere for at drøfte den negative udvikling i den europæiske økonomi, der i de sidste 6 måneder har været ramt af stigende priser. Resultatet af mødet forventes at være en stigning i rentesatsen, der kommer til at påvirke økonomien. Formålet er at dæmpe forbruget, altså at føre en stram finanspolitisk kurs. Det vil betyde færre penge mellem hænderne til forbrugerne, i sær boligejere med fleksible rentesatser på deres huslån.

Inflationen har været ude af kontrol, og det ser ud til at kunne tage lang tid, før prisstigningerne normaliseres. Der venter endnu prisstigninger forude, da produktionsomkostningerne først slår igennem på forbrugermarkedet med nogen forsinkelse. Det er kort sagt blevet dyrere at producere varer og tjenesteydelser. Men virksomhederne kan altså se frem til, at efterspørgslen falder. Det sker stort set automatisk, når forbrugernes købekraft reduceres. Rentesatsen på boliglån vil for mange også betyde øgede udgifter til boligen, og det skal lægges oveni de i forvejen voldsomme prisstigninger på benzin, varme og elektricitet.

Den europæiske centralbank ser det som en del af opgaven at dæmpe forbruget for at bekæmpe prisstigningerne. Ved at efterspørgslen på varer og tjenesteydelser falder, vil virksomhederne være tvunget til at konkurrere på priserne. Men der er også en risiko for, at væksten i erhvervslivet bremses markant. Det bliver nemlig også dyrere for virksomhederne at låne penge. De private banker følger normalt med renteudviklingen, og derfor vil de nye rentesatser bliver implementeret hos bankerne. Rentesatsen er en af de vigtigste finanspolitiske instrumenter for den europæiske centralbank. Selvom Danmark ikke er med i Euro-samarbejdet, er vi alligevel nødt til at rette ind efter markedsvilkårene.

For den gennemsnitlige forbruger betyder den reducerede købekraft også, at man skal til at overveje, hvordan man bruger sine penge. Der er nemlig ikke udsigt til lønforhøjelser, slet ikke hvis virksomhederne også skal til at spænde bæltet ind. Med færre kunder vil arbejdsgiverne blive presset på bundlinjen, hvis de ikke har fleksibilitet i produktionen. Derfor er der også spænding omkring, hvorledes det europæiske samarbejde vil løse den nuværende situation, der endnu ikke kaldes for en krise, men som har alvorlige krisetegn i skyerne over sig. Man skal tilbage til 1970’erne for at finde en lignende situation.