Som klumme skriver skylder jeg mine læsere at være ærlig… Og ærlighed skal i få.
De sidste mange år efter mit misbrug har, mit liv været præget af stabilitet og livet som familiefar. Dette har næsten selvsagt t rammerne for en tryg og stabil hverdag. Misbrugerne indeni mig var død og begravet, erstattet af en bedre og mere hæderlig mand, som var ambitiøs, målrettet og med mange talenter. Men hvor skrøbelige er vi som mennesker? Svaret på det, må anses for at være hyper komplekst og den totale sandhed kan jeg ikke afdække, da det må været op til det enkelte individ. Hvad jeg kan berette om, er hvad der sker når man får revet fundamentet væk under sig på et spildt sekund.


2020 har på mange måder været en ”son of a bitch” for mange. Dette glæder også for Det Sorte Får. Året 2020 startede med en pandemi, som vendte hele verden på hovedet. Efter en total nedlukning af Danmark og mange andre lande i verden, skulle alle i større eller mindre grad til at forholde os til en ny hverdag, hvor social afstand, mundbind og håndsprit blev en del af den nye verden. Mange virksomheder måtte dreje nøglen om eller afskede medarbejdere. For undertegnede blev 2020 året hvor alt ramlede, udover den verdens opspændende pandemi, har 2020 også giver mig en fyreseddel fra mit arbejde og en skilsmisse oveni. Hvoraf sidste nævnte har været den største omvæltning. Hele mit virkelighed billede blev forvrænget og brændt sammen med alle mine drømme og ambitioner, der for en tid blev smadret total, som en vase der bliver kastet ind imod en væg i raseri, hurtigt og brutalt og uden omsorg eller nåde. Jeg måtte efterlade mine kone og 2 børn, huset som vi boede i, blev erstattet af en 48 kvm 2 værelses lejlighed, hvor børnene måtte og stadig deler en køjeseng.

Bilen blev skriftet ud med en cykel, og den daglige træning blev skiftet ud med et solid forbrug af whisky. Johnny Walker Red label for at være helt præcis. Cigaretterne blev for en kort periode skriftet ud med joints og mine træningsmåltider med piller og kokain…
Jeg befandt mig på under 3 måneder i samme situation om inden jeg kom ud af mit misbrug. Den ”gamle” Jannis som jeg længe havde erklæret død, kiggede igen frem fra sit skjul og efter 7år som clean, havde jeg via mine egen selv destruktive adfærd genoprettet status quo. Mit eget spejlbillede stod hver eneste morgen og stirrede mit ind i øjnene. Han kiggede ondt på mig, han hånede mig. Jeg kiggede på ham og hadet alt hvad jeg så. Som tidligere har advaret læsere om, blev jeg arkitekten af min egen ødelæggelse, og som resultat af dette, konsumerede jeg alt liv og glæde i mit eget selskab…


Mennesker er skrøbelige, og det er jeg også. Efter en periode på bunden af samfundet vandt ham der stod ved håndvasken og over sin onde tvilling i spejlet.. Jeg er nu tilbage og det hele har været en meget hård læringsproces. Men jeg er tilbage ved livet og jeg har fundet min stolthed frem igen. Campingturen Ala misbruget i landet lang afsides af sind, er nu slut. Og jeg er tilbage stærkere end nogen sinde før. Denne klumme er til for at vise læser at uanset hvor stabilt du føler du står, så kan alle komme ud på et sidespor hvis deres fundament bliver revet væk. Mit navn er Jannis Mitilineos og jeg havde i 2020 et tilbage fald.
Men jeg sørge altid for at falde fremad, og aldrig tilbage, alt hvad jeg foretager mig godt som skidt bliver i sidste ende outputtet på en læringsproces der går at jeg kan berettet om livet som jeg gør. Dette er ikke en retfærdiggørelse af mine handlinger men en statement der fortæller at ingen mennesker er fejlfrie og vi alle i en eller anden grad kæmper med vores spejl billede på hver vores måde…


Jeg ser frem til at skrive for jer. Og uden jer eksisteret jeg ikke. Nyd livet pas på hinanden og løft i fællesskab den som ikke selv kan løftes.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer