Onsdag eftermiddag forsamledes demonstranter sig på rådhuspladsen i Fredericia for at give udtryk for deres utilfredshed med Regeringens politik i sagen om minkavlerne og coronapandemien.

Der var et pænt fremmøde til demonstrationen, hvor blandt andet Liberal Alliance og Nye Borgerlige var mødt frem for at protestere mod regeringens beslutning om at aflive den danske besætning af mink, der produceres med henblik på pels-produktion. Beslutningen er truffet efter at der er konstateret mutationer i coronovirusset, hvor mink er blevet smittet og har smittet mennesker retur. En af Regeringens begrundelser er at disse mutationer kan betyde manglende effekt ved kommende vacciner.

Mange af demonstranterne mente, at det er på et spinkelt grundlag, man er nået frem til disse konklusioner. Samtidig er de utilfredse med måden det håndteres på, herunder aflivningen af de mange mink.

Liberal Alliance var utilfredse Foto: AVISEN

Statens Seruminstitut har siden de offentliggjorde fundet af mutationer holdt fast i faren ved minkproduktionen:

»Spredningen mellem minkfarme og fra minkfarme til mennesker har været medvirkende til meget høje smittetal i de kommuner, hvor der har været mange smittede minkfarme. Samtidig kan virusmutationer have betydning for effekten af Spike-baserede covid-19-vacciner og den beskyttende effekt af antistoffer hos personer, som tidligere har været smittet«, slår Statens Seruminstitut fast.

Pænt fremmøde til demonstration (Foto: AVISEN)

Konsekvenserne af beslutningen om at aflive alle mink i Danmark er, at hele branchen mister deres økonomiske grundlag. Demonstranterne var generelt meget utilfredse med udviklingen, der netop nu debatteres i Folketinget blandt de politiske partier. Regeringen baserer sin beslutning på myndighedernes vurdering. De havde den 6 . november 2020 et møde med eksperter fra både ECDC og WHO. Her delte de danske myndigheder deres erfaringsgrundlag, herunder de genetiske ændringer og undersøgelser af detaljerede data omkring antistofsensitivitetsforsøgene i den mutation, man har kaldt for cluster 5. Sagen fortsætter dog og demonstrationen på Rådhuspladsen i Fredericia i går var en af mange, hvor borgere ytrede utilfredsheden med Regeringens beslutning ■

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Poul Rand
Poul Rand
2 måneder siden

Et godt tiltag som Brian har sat igang. Havde Nye Borgerlige haft mere varsel om seancen kunne vi have stillet med et større hold. Men godt tiltag og godt gået af arrangørerne.