For femte år i træk holdt Fredericia Kommune fredag eftermiddag Demensmesse i ADP Lounge i Fredericia Idrætscenter. Allerede fra opstilling af boder m.v. var i gang  kunne man mærke at både forventningen var stor blandt de af kommunens ansatte, der til dagligt arbejder med demens og som denne dag var involveret i det praktiske omkring messen – også selvom det altså var femte gang at messen fandt sted.

Dagens program var en broget, men smuk buket af forskelligartede tilbud, nogle traditionelle, som taler og foredrag, andre mere “eksotiske” som musikterapi eller teaterforestilling. Alt sammen lifligt krydret med boder fra aktører indenfor demensområdet fra både det offentlige og private regi.

Lækre smagsprøver fra Det Danske Madhus - Demensmesse 2018
Lækre smagsprøver fra Det Danske Madhus – Demensmesse 2018 (foto: Claes Andersen, Fredericia AVISEN)

Og nogle af boderne var der særlig rift om, f.eks “Det Danske Madhus” bod, der bød på lune frikadeller og citronfromage som eksempler på det kulinariske tilbud de giver som alternativ til de kommunale tilbud om madordninger til ældre borgere.

Også en af kommunens Demensklovne kunne ses og opleves på Demensmesse 2018
Også en af kommunens Demensklovne kunne ses og opleves på Demensmesse 2018 (Foto: Claes Andersen, Fredericia AVISEN)

Men messen var også et massivt netværksmøde mellem forskellige aktører indenfor demensområdet, så der blev hilst og krammet og snakket til den store guldmedalje på den konto. Fra frivilligcenter Fredericia til det nye Demensfælleskabet Lillebælt (som er et samarbejde mellem Fredericia og Kolding kommuner, der sidst i juni måned åbnede sin Fredericia-afdeling i Sundhedshuset:

Demensfællesskabet Lillebælt slår dørene op

Travlhed lige fra åbningen af Demensmesse 2018
Travlhed lige fra åbningen af Demensmesse 2018 (foto: Claes Andersen, Fredericia AVISEN)

kl. 12:30 begyndte folk at strømme ind i forhallen hvor en del af boderne var opstillet og inden det officielle program begyndte var der en livlig summen af snak mellem besøgende og personerne ved de enkelte boder.

Susanne Bjerregaard Mørck byder velkommen til Demensmesse 2018
Susanne Bjerregaard Mørck byder velkommen til Demensmesse 2018 (Foto: Claes Andersen, Fredericia AVISEN)

Fra kl.13 gik det så løs først med tale af formanden for Senior- og Handicapudvalget, Susanne Bjerregaard Mørck, der på fin – og hurtig vis – fik gjort rede for kommunens demenspolitik og de aktører der er på området i kommunen.

Overlæge Anette Thomsen holder foredrag på Demensmesse 2018
Overlæge Anette Thomsen holder foredrag på Demensmesse 2018 (foto: Claes ANDERSEN, Fredericia AVISEN)

Dagens indholdsmæssige clou var for denne journalist overlæge Anette Thomsens foredrag, der ved at fokusere på hvordan og på hvilket grundlag hun i sit daglige arbejde stiller demensdiagnose på danskere (ca. 550 årligt for hendes vedkommende), og netop denne form gjorde at de mange fremmødte lettere kunne forholde sig til hvad demens er og hvordan og hvorfor man får diagnosen.

Dagen afsluttedes bl.a. med udtrækning af vinderne af en demensquiz som de besøgende kunne deltage i og vinde et par flasker vin. Og ikke mindst med musikalsk og rytmisk indslag ved kommunens musikterapeut og en instruktør fra “Bevæg dig glad”-projektet.

Sidste punkt på messen var en “lukket” teaterforestilling for 60 interesserede og inviterede blandt messens besøgende: “Husker Du”, der var en hyldest til gamle minder.

Demensmessen var et velbesøgt arrangement, der absolut fortjener at blive fortsat.

Fakta

Læs mere om kommunens demenspolitik her:

www.demensfredericia.dk