Forside Sport DeltaSwim hentede fire guldmedaljer til stævne

DeltaSwim hentede fire guldmedaljer til stævne

DEL

DeltaSwim – Fredericia Svømmeklub har haft konkurrencesvømmere fra klubbens B – hold og C – hold med til Region Syd Turneringen Stævne 2 lørdag den 23. februar 2019 i DGI-huset i Vejle. Her hentede de guld i fire discipliner.

Klubbens unge svømmere gjorde det mega flot og repræsenterede klubben fint på alle distancer og i alle stilarter. Svømmerne opnåede mange personlige rekorder og mange podieplaceringer.

Af udvalgte resultater kan nævnes, at:

– Frederikke Riber vandt guld på 200m medley.

– Mathilde Nørgaard vandt guld på 100m ryg og bronze på 200m fri.

– Christian Thomsen vandt guld på 400m fri samt guld på 100m fly, sølv på 100 medley og bronze på 50 fri.

– Johan Christensen vandt sølv 100m fly samt sølv på 100m ryg, bronze på 400m fri og bronze på 200 bryst.

– Kresten Hansen vandt sølv på 200m medley samt sølv på 50m bryst.

– Mikkel Madsen vandt bronze på 200m fri samt bronze på 100m ryg.

– Frederikke Riber, Mathilde Nørgaard, Christian Thomsen og Mikkel Madsen vandt guld på 4 x 50m medley mix.

– Mille Lindeblad, Victoria Richards, Johan Christensen og Kresten Hansen vandt bronze på 4 x 50m medley mix.

Træneren for B-holdet, Morten Nørgaard oplyser, at holdet primært brugte stævnet til at komme i stævnemode og at arbejde med forskellige tekniske rettelser. Morten synes, at det var super stærk svømning, som han håber, at svømmerne kan gøre endnu bedre næste weekend til Dronning Dorothea Cup i Kolding.

Træneren for C-holdet, Emil Steenhold oplyser, at holdet i den seneste tid har arbejdet meget med vendinger og vejrtrækningen. Stævnet viste, at den hårde træning har båret frugt, og svømmerne gjorde det alle sammen helt vildt godt. Der er selvfølgelig fortsat en del at arbejde med endnu, men det var fedt at se, at det går i den rigtige retning.

www.eventc.dk
Skal du med til nogle fede koncerter? Klik her og se mere.
DEL