DeltaSwim – Fredericia Svømmeklub har gennemført sit årlige sponsorstævne i Fredericia Svømmehal.

Det blev en stor og hyggelig svømmefest, hvor svømmerne opholdt sig i svømmehallen fra fredag den 17. januar klokken 20:00 og hele natten indtil lørdag den 18. januar klokken 08:00.

Der deltog 46 svømmere fra klubbens forskellige konkurrencehold.

Under stævnet, som havde deltagelse af svømmere fra alderen ni til 19 år, var fire baner i brug. De yngste deltagere svømmede i 3×20 minutter og de øvrige svømmede i 2×30 minutter.

Svømmerne skulle forsøge at svømme så langt som muligt i den afsatte tid for derved at tjene så mange penge som muligt til klubben. svømmerne hjalp hinanden indbyrdes med at holde styr på tiden og hvor langt, at der blev svømmet.

Der blev i alt svømmet 137.700 meter i løbet af aftenen, natten og morgenen. Daniel Jensen var den herre-svømmer, der svømmede længst med i alt 4.650 meter. På damesiden var det Mathilde Asmussen som svømmede længst med 4.350 meter på en time.

De enkelte svømmere havde i ugerne op til sponsorstævnet kontaktet byens forretninger og firmaer for at tegne sponsorkontrakter, og der var mange erhvervsdrivende, som gerne ville støtte klubben. Den flotte svømning betød et værdifuldt tilskud til klubbens mange aktiviteter, som klubben gennemfører for sine konkurrencehold.

Der blev ud over svømningen også hygget rigtigt meget med kagespisning, spil, leg, sang, dans m.m.

https://www.ibc.dk/nyheder/infomoeder-paa-ibc/
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer