Forside Sport DeltaSwim – Fredericia Svømmeklub deltog i de vestdanske mesterskaber

DeltaSwim – Fredericia Svømmeklub deltog i de vestdanske mesterskaber

DEL
Foto: Delta Swim

Der blev i weekenden afholdt vestdanske mesterskaber i svømning på kortbane for junior og senior, hvor DeltaSwim – Fredericia deltog.

Mesterskaberne blev gennemført i Vejle i weekenden 05-07 oktober 2018.

Klubben deltog med 8 junior svømmere (årgang 2002-2004 for damer og årgang 2001-2003 for herrer) i mesterskabet, hvor svømmerne til sammen havde 47 indledende starter og 23 finale starter.

Svømmerne leverede en god indsats og flotte præstationer.

Der blev svømmet rigtigt mange personlige rekorder, klubrekorder, kravtider til de kommende danske junior mesterskaber (DJM), finalepladser, top ti placeringer og medaljer.

Af udvalgte resultater kan nævnes, at:

– Karoline Kristensen (årgang 2004) opnåede personlig rekord og kravtid til DJM i 50m fri samt en 9. plads i 1500m fri.

– Anna Ottesen (årgang 2003) opnåede personlig rekord og en 5. plads i 100m fri samt personlig rekord og en 6. plads i 200m fri.

– Louise Jensen (årgang 2003) opnåede klubrekord og en 4. plads i 50m ryg samt klubrekord og en 4. plads i 100m ryg.

– Mie Bendtsen (årgang 2002) opnåede personlig rekord og kravtid til DJM i 50m ryg.

– Frederikke Hansen (årgang 2002) opnåede personlig rekord, en 3. plads og bronze i 1500m fri samt en 7. plads i 800m fri.

– Malte Falk (årgang 2003) opnåede personlig rekord i 50m fly og personlig rekord i 100m fri.

– Martin Broch (årgang 2001) opnåede personlig rekord i 100m bryst og personlig rekord i 50m fly.

– Malthe Lindeblad (årgang 2001) opnåede en 2. plads og sølv i 100m fri, en 2. plads og sølv i 50m fly samt en 3. plads og bronze i 100m fly, hvilket var meget flot set i lyset af, at Malthe havde haft en skade og havde været syg i tiden kort før mesterskabet.

– Louise, Anna, Frederikke og Mie opnåede en 10. plads i 4 x 200m fri holdkap for damer.

https://www.facebook.com/mrhoejer/