Rødkjærsvej er i dag registeret som en privat fællesvej, hvilket klart bør ændres til en offentlig vej.

Hvilken betydning har det om Rødkjærsvej er en privat fællesvej eller en offentlig vej?

I dette tilfælde betyder det at grundejerne selv står for alle omkostningerne ved fortov, kantsten, belysning og fejning så længe vejen er en privat fællesvej.

Men er det ikke i orden?

For mig er svaret klart et nej:

Rødkjærsvej er en gennemgående vej tæt på Erritsø Fællesskole – Krogsagervej. Skolen er beliggende på Krogsagervej Rødkjærsvej anvendes af mange gående skolebørn hver eneste dag og samtidigt til afsætning og afhentning af mange børn som skal til og fra skolen. På denne måde anvendes vejen både af husejerne men også som gennemkørende vej.

Sammenligner vi med nabovejene Hvidkjærsvej og Blåkjærsvej er som beliggende syd for Rødkjærsvej, er disse ligeledes gennemgående og har i dag status som offentlige veje.

Så derfor må det være ret og rimeligt at Rødkjærsvej også bliver offentlig. Jeg mener ikke det er fair at grundejerne selv skal stå for omkostningerne ved fortov, kantsten, belysning og fejning, når vejen hver dag bliver anvendt af mange børn og deres forældre som gennemgående vej til skolen.

Fredericia Kommune har udover Rødkjærsvej, aftaler på 43 private fælles veje.

Ifølge Kommunen selv giver aftalerne på de private fællesveje anledning til forvirring blandt borgerne og administrativt vanskeliggør en ensartet sagsbehandling vedrørende de private fællesveje i henhold til ligebehandlingsprincippet.

Derfor er mit forslag at Kommunen undersøger om der er tilsvarende private fællesveje og grundejere som står i samme situation som på Rødkjærsvej

Lad os gøre tingene mere simpel, enkelt og smartere. Tingene behøver ikke gøres mere komplekst og ugennemskueligt for borgerne og kommunen end højst nødvendigt.

Keep it simpel til gavn for alle parter.

Jeg ser frem til at følge sagen og jeg håber meget på Byrådet får truffet den fornuftige og rigtige beslutning.

Med venlig hilsen

Søren Grøn Stampe, bestyrelsesmedlem Det Konservative Folkeparti Fredericia

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer