Alt i sagen om Fredericia Teaters konkurs skriger til himlen om dårlig ledelse, dårligt bestyrelsesarbejde og byrådets uendelige vilje til at hælde millioner af borgernes kroner ned i et stort sort hul.

Siden 2013 har det været almindelig kendt at Teaterchef Søren Møller er dygtig på den kunstneriske front og til at bruge mange penge, men at økonomistyring og disputionsret skal han holde sig langt fra. Derfor bliv han også tilbage i 2013 frataget økonomifunktionen og skulle alene arbejde med Teatrets kunstneriske del. En ganske klog beslutning hvis man havde holdt fast i det.

Desværre har Søren Møller over tid fået (eller taget) disse beføjelser tilbage og det har givet ham mulighed for at lave dårlige aftaler om forestillinger i Århus og København med milliontab til følge, og endnu værre: givet ham mulighed for at bruge midler som han slet ikke havde ret til. Det gør at vi er endt lige nøjagtigt hvor vi er nu, nemlig med Fredericia Teaters konkurs. Nu står alle tilbage og peger på Søren Møller som syndebukken. Men hvad med bestyrelsen og byrådet. Er de helt uden ansvar? Burde de ikke tidligere have sat foden ned og stoppet ham (eller pengestrømmen)?

Jeg har stor forståelse for at Byrådet gerne ser at byen har et stort og anerkendt Teater. Det er et fyrtårn for kommunen som vi kan være stolte af. Men kun hvis det er drevet på økonomisk ansvarlig vis hvor man sætte tæring efter næring. Med årlige milliontilskud, lån og eftergivelse af lån over en årrække kan byråd og bestyrelse slet ikke have været i tvivl om at den vigtigste opgave måtte være at overvåge økonomien. Det lader ikke rigtig til at de har taget den opgave alvorligt.

Endnu mere underligt bliver det når man begynder at interessere sig for salget af Fredericia Teaters aktiver. Først bliver Rune Richelsen fra Advokatfirmaet Bech Bruun udpeget som kurator. Dette er fra starten af en kæmpe fejl da Bech Bruun også er advokat for Fredericia Kommune som er største kreditor i konkursboet. Da Fredericia Kommune ender med at købe aktiverne ud af konkursboet, bliver fejlen om muligt endnu større.

Sagen er nemlig den at der ikke afholdes en egentlig auktion over aktiverne. Det er heller ikke let at få en liste over aktiverne. Derimod vurderes aktiverne og sælges til Fredericia Kommune for en beskeden sum på 4,2 million. Beskeden i forhold til den bogførte værdi. Forud for dette går et forløb hvor andre kreditorer som kunne være interesserede beder om inventarlister, men aldrig modtager dem. Et andet firma indikerer at de da gerne ville give 4 millioner for aktiverne, men er ganske uvidende om at dette skulle være et endeligt bud, og pludselig er det hele solgt til Fredericia Kommune. Hvem ved om man kunne have fået en bedre pris for Teatret? Udefra ser det ikke ud til at man har forsøgt. Jeg har stor forståelse for at nogle af kreditorerne sidder tilbage og undrer sig over forløbet.

Både før, under og efter konkursen har bestyrelsen udmærket sig ved at være fuldstændig tavse. 2 af dem sidder endda i byrådet og har været med til at bevilge million efter million til teatret. Formålet med at have byrådsmedlemmer i bestyrelsen må jo netop være at der skal være nogen der sikrer at borgernes penge anvendes med største omhu. Det har de ikke haft stor succes med og de har slet ikke lyst til at ytre sig om det. Det samme gælder borgmesteren som har været fuldstændig tavs om forløbet. Jeg har aldrig fået svar på mine spørgsmål om økonomi og lån til teatret. Man mødes med en mur af tavshed. Og det til trods for af mange byrådsmedlemmer inkl. borgmesteren har fortalt vidt og bredt om hvor gerne man vil have mere åbenhed!

Af respekt for de mange kreditorer som taber penge på denne konkurs, ikke mindst borgerne i Fredericia kommune som ikke bare har tabt mange penge, men også mistet deres Teater, finder jeg det nødvendigt at der undersøge hele forløbet. Samtidig bør der rejses sag mod både ledelse og bestyrelse med henblik på at gøre hhv. ledelsesansvar og bestyrelsesansvar gældende.

2 KOMMENTARER

  1. Kreditorerne har ifølge konkursloven mulighed for selv at rejse sag mod ledelsen og bestyrelsen, det er de også blevet orienteret om af kurator.

    Fredericia teater er blevet brugt til 2 ting gennem flere år, en kulturbegivenhed, men hvor teateret gik mere og mere over til også blive brugt som et redskab til markedsføring af Fredericia, ja måske var det faktisk det der var hele byrådets bagtanke de sidste år, hvor man gav store tilskud, lån og nedskrivning af lån. Måske derfor at ledelsen og bestyrelsen, ligesom har haft i baghovedet, at et underskud, ja her står byrådet klar med kagedåsen?, det er i hver til fald det indtryk jeg har fået de sidste år. og det gav jo jævnligt underskud og hvor kommunekassen måtte stå garant til et budget, hvor halvdelen gik til markedsføring ? hvordan vil en markedsføring se ud i et kommende teater ??

    Da det så kørt helt af sporet til sidst så smed alle håndklæderne og løb til håndvasken også lokalpolitikerne

    Jeg mindes stadig en lokalpolitiker for nogle år tilbage, her skrev han,at han var stolt af at se et stort banner med navnet Fredericia teater midt inde i København, det var et godt brand for byen sagde han. Men det er vel et lige så godt brand, at folk kører over lillebæltsbroen og kan se byen som den ser ud ? og det er endda gratis 🙂

  2. Fredericia Teater har gang på gang været brugt til skåltaler.
    Søren Møller havde jo regnet med at byrådet igen igen igen ville stille kaptal til rådighed, og det kan man jo godt forstå.
    For byrådet hjalp den ene gang efter den anden men stillede ingen betingelser.
    Man solgte billetter til She Loves you premiere i Fredericia og da der var solgt nok, flyttede man permeren til København så solgt man også der samtidig solgte man til Shubidua i Fredericia, det gav jo alt sammen mange penge i kassen.- men de var alle brugt.

Skriv et svar