Forside Fredericia De unge har talt: Socialdemokratiet vinder skolevalget i Fredericia

De unge har talt: Socialdemokratiet vinder skolevalget i Fredericia

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

De forgangne uger har der været Skolevalg i Danmark. Over 800 skoler har været med i et projekt, hvor landets ældste skoleelever har arbejdet intenst med politik. Hele forløbet kulminerede i dag med et valg – og her var Socialdemokratiet den helt store vinder i Fredericia.

Mere end 80.000 skoleelever har i dag taget stilling til hvilket parti de helst ville have til magten i Danmark. I Fredericia har der også været fuld gang i Skolevalget. Formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, kaldte det en selvfølge, at Fredericias skoler var med.

Læs også: Astrid Helgeland var til skolevalgs-debat: Debatten hjalp mig på vej

Ude på skolerne var der debat på både Kirstinebjergskolen og Ullerup Bæk Skolen, hvor eleverne fik muligheden for at skyde løs på ungdomspolitikere, der alle repræsenterede hver deres parti.

Læs også: Eleverne på Ullerup Bæk Skolen Afd. Nørre Allé er klar til skolevalget

Med 30,6% af stemmerne vinder Socialdemokraterne overbevisende. Nærmeste efterfølger er Venstre med 16,6%. Overordnet set er der tale om en sejr til Rød Blok med 51,8% af de afgivne stemmer i Fredericia Kommune.

Alle resultater:

A: 30,6%
V: 16,6%
C: 13,1%
O: 8,5%
I: 7,8%
B: 6,8%
Ø: 6,1%
F: 5,1%
Å: 3,2%
D: 1,1%
K: 1,1%

www.fhk.dk
DEL