Arrangementet skulle holdes sidste år, men corona-pandemien satte en stopper for afviklingen af verdens største sportsevent. Der har også været store diskussioner op til afholdelsen af begivenheden, hvorvidt det er sundhedsmæssigt forsvarligt, da smittetallet i øjeblikket stiger på verdensplan.

OL-minister, Tamayo Marukawa, slog fast for to uger siden, at det ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt at lukke mennesker ind til begivenheden, da corona-pandemien stadig hersker over verdenssamfundet. Derfor blev det offentliggjort, at der ikke bliver adgang for tilskuere til årets store sportsbegivenhed i Japan.

Planen var ellers, at 10000 tilskuere kunne komme ind og opleve sportsgrenene, hvilket er 50% af belægningen på tilskuerpladserne. Grundet den stigende smitte i Tokyo er planen trukket tilbage, og det skyldes primært Delta-varianten, som præger landets hovedstad.

Myndighederne har derfor forlænget den igangværende undtagelsestilstand frem til 22.august, hvilket går ud over OL-begivenheden. Den strækker sig nemlig fra 23 juli til 8. august, og derfor bliver det endnu et sportsevent uden tilskuere.

Meningsmålinger i de seneste måneder har desuden vist, at den japanske befolkning i høj grad har været imod, at OL skulle gennemføres.

Derudover har Toshiro Muto, som er administrerende direktør i OL-organisationen, at han ikke vil udelukke en komplet aflysning af legene. Han står for planlægningen af begivenheden, og for to dage siden udtalte han, at hvis smittetallet stiger, så vil der være en overvejelse om aflysning af årets OL.

Det sagde han på et pressemøde i tirsdags, og her understregede han, at dialogen med arrangørerne bliver altafgørende for OL-eventets afvikling:

– Vi kan ikke forudsige, hvad der vil ske med antallet af coronasmittede. Så vi vil fortsætte diskussionerne, hvis der sker en stigning i antallet af sager, siger Muto.

Følgende svar var respons på den diskussion, som har været i værtsbyen, efter et stigende antal personer – atleter, sponsorer og delegerede – er ankommet til Japan med positive coronatest.

OL-byen ventes at skulle huse over 11.000 deltagere under OL, der begynder på fredag og varer til 8. august, og her er det kommet frem, at smittetallet blandt atleterne stiger.

Der har indtil videre været minimum syv corona-tilfælde hos atleterne, og de positive corona-test kommer fra forskellige nationer. Det tjekkiske beachvolleylandshold er ramt af fire tilfælde, da en træner og to spillere på holdet er blevet konstateret smittet. Det samme blev et unavngivent stabsmedlem lørdag i forbindelse med ankomsten til Tokyo.

Derudover er der både en hollandsk skater, en chilensk taekwondokæmper, en britisk skytte og en tjekkisk bordtennisspiller, som i den seneste uge er blevet testet positive for corona-virussen. Herudover er der to sydafrikanske fodboldspillere, der var de første to smittede til årets OL-arrangement.

Det er kun Den Internationale Olympiske Komité (IOC), som teknisk set kan aflyse arrangementet, og det vil have store økonomiske konsekvenser. I OL-kontraktens Klausel 66 fremgår det, at komitéen bestemmer i sidste ende, og derfor har værtsbyen ikke den store magt.

Det betyder derfor, at hvis de japanske myndigheder overvejer at aflyse arrangmentet, så kan de sagsøges af IOC. Det er et søgsmål, der kan løbe op i en kæmpe sum. Der er tale om mange millarder dollars, som der er på spil, hvis et søgsmål bliver aktuelt.

Ifølge en undersøgelse fra Reuters så kan det koste en forsikringsindustri op til 20 millarder kroner, hvis OL-organisationen skal betales af de japanske myndigheder. Dermed vil det være den største forsikringsudbetaling i verdenshistorien, så spørgsmålet er, hvorvidt de japanske myndigheder har råd til at betale den sum for at sikre sundhedsmæssig stabilitet i nationen.

Ifølge officelle dokumenter er IOC i forvejen forsikret mod aflysning for fem millarder kroner, mens værtsbyen Tokyo er forsikret for fire milliarder kroner. Det vil være et kæmpe økonomisk tab for Japan, da forsikringssumen ikke dækker de omkostninger, som det har kostet landet for afholdelse af OL.

Legene har officelt kostet landet over 96 millarder kroner, og derudover vil der være et økonomisk dilemma i forhold til, hvem der skal have mediepengene. IOC har angiveligt modtaget 28 millarder kroner af verdens mediefirmaer for TV-rettigheder, samt stor økonomisk kapital fra offenlige OL-sponsorater, hvilket tilsammen udgør 75 procent af IOC’s indtægter. Derfor ligger dilemmaet i, hvordan tilbagebetalingen skal administreres.

Klausulerne i organisationens og Japans olympiske forsikringskontrakter kan få et markant efterspil, der kan strække sig over flere år. Det kan medføre en økonomisk og diplomatisk krig i mellem de to store aktører, hvis legene aflyses.

Ydermere har indgangen til legene ikke været konfliktfri, da OL-chefen, Kentaro Kobayashi, blot en dag før åbningsceremonien er blevet fyret. Det skyldes angiveligt, at han tilbage i 1998 havde udtalt nogle upassende politiske ytringer, som er kommet frem nu. Han skulle have joket med Holocaust ved et comedy show:

– Det kom frem, at (han) under en tidligere optræden brugte ord, der gjorde grin med et tragisk historisk faktum, siger OL-chef Seiko Hashimoto på et pressemøde torsdag.

Det har skabt vrede hos flere lande, som mener, at der skulle have være gjort noget ved episoden for længe siden.

OL-festen kan altså ende med at være en fiasko, da der allerede har været optakt til en masse uro og manglende stabilitet på grund af corona-pandemien, politiske og økonomiske episoder.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer