De Meza åbnede tidligere på efteråret i Gothersgade, og nu er tøjbutikken klar til sin første jul i byen, hvor de holder åbent juleaften.

Fredericia AVISEN har fulgt De Meza tæt siden det blev annonceret, at butikken ville åbne i det gamle Matas-lokale. Starten for “General” Jesper Madsen med den nye butik har været god, fortæller han.

“Det har været fantastisk, og det har faktisk lidt været en ude af kroppen-tilstand. Vi er glade for starten, og vi kunne ikke ønske os det bedre,” siger Jesper, der nogle gange ses i samtale med kunder over en kop kaffe.

“Man kan altid komme og få en kop kaffe og tale med os. Det skal der være plads. Det skal ikke kun dreje sig om det, der kommer i poserne, for så kommer kunderne også tilbage,” siger Jesper.

Julen står for døren, og for første gang er der et krydstogtanløb i Fredericia den 24. december. Det betyder blandt andet, der er åbent hos flere af byens erhvervsdrivende, blandt andet hos De Meza.

“Selvfølgelig holder vi åbent. Det er selvfølgelig, når man er vant til at have fri, en irritation til at starte med for nogen, men der kommer gæster og så skal have åbent – vi kan ikke være andet bekendt. Gæsterne skal have en god oplevelse og jeg ved, at andre butikker også har åbent. Vi står klar til at give dem en god oplevelse, og det kan være, at vi tager en god flaske portvin med på arbejde,” siger Jesper.

Med julen forude, så spurgte vi også Jesper ind til hvad der kan komme til at ligge under juletræet inde fra hans butik.

“Vi kan se, at Calvin Klein underbukser og en striktrøje er et hit,” slutter Generalen hos De Mezxa, Jesper Madsen.

https://jutlander.dk/om-jutlander-bank/om-os/afdelinger/fredericia
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer