Nu har regeringen, nogle socialistiske støttepartier og gudhjælpemig nogle borgerlige partier indgået et forlig om at nedsætte et hurtigarbejdende udvalg, der skal undersøge en man kan få IS-børn hjem fra Syrien.
Man kan ikke hente børnene fra Syrien, uden at forældrene kommer med. Det ved man jo udmærket. Jeg er oprigtig bange for at disse partier vil overgive sig og at mødrene til sidst også kommer hjem.

Det hele ligner en massiv kampagne fra Venstrefløjen og nogle medier, der ønsker at hente nogle landsforræderiske forældre, der har tilsluttet sig Islamisk Stat, til Danmark.
Vi bør hellere rette fokus på de udsatte børn og unge i Danmark. De skal være trygge og hjælpes videre i tilværelsen på bedst mulig vis.
Men de forældre, der har vendt Danmark ryggen og bekæmpet alt, hvad vi i Danmark står for, skal vi ikke fokusere på. Disse mennesker vil nu tilbage, til Danmark efter Islamisk Stat har lidt nederlag.
I min optik er de ikke danske. Det har de fravalgt – både på deres egne og deres børns vegne.
Naturligvis er det en ulykkelig situation for deres børn, for de har hverken valgt deres forældre eller at tage til Syrien eller at blive født der.
Men hverken forældrene eller deres børn skal til Danmark. Vi skal kunne leve i fred og frihed herhjemme og det er det primære.
Mange er forståeligt bekymret for, at venstrefløjen og nogle medier med deres pres får held til at få Statsministeren til at hente børnene og forældrene til Danmark.
Hvorfor bliver ikke-danske børn vægtet højere end danske børn?
TV2 dokumentaren ’Nødråb fra børnehjemmet’, viste forleden, hvordan børn og unge behandles under al kritik elendigt på nogle opholdssteder og institutioner for anbragte i Danmark.
Det har det ikke været så meget fokus på fra venstrefløjen og medier.
Nye Borgerlige har indkaldt socialministeren i et samråd om sagen for at få rettet op på forholdene på opholdssteder og institutioner for anbragte børn og unge.
Det kan ikke være korrekt, at tvangsanbragte danske børn og unge svigtes på opholdssteder og at de mennesker, der er sat til at give dem omsorg og et trygt sted at være ikke formår dette.
De mest udsatte børn og unge i Danmark skal der tages hånd om. De skal være trygge og hjælpes videre i tilværelsen på bedst mulig vis. Det kæmper Nye Borgerlige for.
Det er bedre end at kæmpe for at lade landsforrædere komme til Danmark for derefter at skabe usikkerhed og utryghed for danskerne.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Karen Møberg
Karen Møberg
14:07 - 5. april 2021 14:07

Der er kun en dansker i den syriske flygtningelejr, som har konverteret, alle de andre er hjemme, og skal naturligvis ikke tilbage til Danmark. De skal have deres straf, hvor forbrydelserne er foregået, og det vil de aldrig få i Danmark, da beviserne er væk og så vil dommen bero på en løgn fra deres side.