Idræt i dagtimerne er startet op igen. Fredericia AVISEN besøgte et af holdene, der gav den gas i solen i Hannerup, hvor vi talte med instruktøren Birgit Pedersen efter, at hun havde afsluttet hendes motionshold.

Mandag i uge 24 startede Idræt i dagtimerne op i Hannerup, hvor flere forskellige hold i løbet af formiddagen giver den gas på den store græsplæne.

Med nedlukningen af Danmark i midten af marts blev Idræt i dagtimerne også ramt, og derfor er det glædeligt for medlemmerne at være kommet igang igen.

“Det er helt fantastisk, da vi ikke har været igang længe. Alle har glædet sig til at komme ud og have det hyggeligt og rart sammen,” siger instruktør Birgit Pedersen til Fredericia AVISEN.

Birgit styrede træningen så alle kunne se og høre hende. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Under Fredericia AVISENs besøg er to hold igang. Et tæt på FAGIs klubhus og et helt nede i modsatte ende. Forsamlingsforbuddet på 50 personer overholdes derfor, og der er ligeledes sørget for, at der er god afstand mellem deltagerne. Det er noget der glæder Birgit, som på det personlige plan har været instruktør siden 2003.

“Alle de hold jeg har betyder meget for mig, fordi jeg har min sjæl med i det jeg laver,” siger hun og fortæller, at hun blandt andet også har yoga og pilates hold.

Hvad betyder Idræt i dagtimerne for dig?

“Det betyder meget for mig, da jeg som sagt har været her siden 2003. Det er vokset med alle mulige forskellige hold siden jeg startede. Jeg startede med hjerteholdet, og det har så udviklet sig. Dengang, da jeg startede, var der kun to motionshold, badminton og styrketræning,” siger Birgit, der har tænkt sig at fortsætte med at være instruktør så længe kroppen tillader det.

Se her flere billeder:

Leave a Reply