Forside Fredericia De forskellige verdener: Martin Smidt Vinther om de første to uger som...

De forskellige verdener: Martin Smidt Vinther om de første to uger som praktikant på Fredericia AVISEN

DEL
martin
Foto: Thomas Lægaard - Fredericia AVISEN

Arbejdsgangen er vild og hektisk, men på den gode måde.

Kaffen er varm, rygterne svirrer, journalisterne vader rundt imellem hinanden. Et telefonopkald afbryder en samtale, mens en ny og spændende aftale kommer i stand. Alle virker koncentrerede og måske også en lille smule fraværende, da de har et øje og et øre på hver finger, hvilket jeg lige skal vænne mig til, da man i den verden, jeg kommer fra, sætter sig ned og kigger hinanden dybt i øjnene, når man skal tale sammen.

Tempoet og arbejdsformen er helt nyt for mig, for det hele går bare stærkt. Der er ikke en historie, der må gå tabt! Den verden jeg kommer fra, ville typisk fungere i et helt andet tempo, der ville være kaffe på kanden men ellers ville de dybe samtaler omkring bordet fylde mest, men det er så super inspirerende, at jeg tænker hvordan f….. skal jeg lære det? Jeg gør ALT, hvad jeg kan for at følge med og finde min plads på avisen.

Jeg føler mig velkommen allerede den første arbejdsdag. Chefredaktør Andreas har stor tillid til mig og mine evner, hvilket er dejligt og faktisk også lidt nyt for mig.

”Du skal ud og fange nogle mus, Martin” Den sætning forstod jeg ikke helt i starten, men mus er lig med mennesker – det er dem jeg skal ”fange” og skrive om. Det jeg har drømt om i mange mange år. Komme ud blandt mennesker, høre og mærke deres historie – både de gode, men også dem der gør ondt.

Jeg har længe gerne villet omskoles. Den dér følelse, som jeg faktisk tror, at mange har; der hvor man ikke længere kan hive sig selv op af stolen mere. Posen er tom. Bægeret er fyldt. Jeg har i over 20 år arbejdet som pædagog, både som klubmedarbejder, i SFO, samt indenfor specialområdet. Det var den tætte kontakt og relation med mange forskellige mennesker, der var min drivkraft, og det var netop det, der stadigvæk skulle blive ved – kontakten med det enkelte menneske eller grupperne i samfundet. Det får jeg lov til i mit nuværende job. Jeg får lov til at se tingene i fugleperspektiv. Jeg betragter mennesket oppefra og lytter – lytter til alle de fantastiske historier, som de hver især bærer rundt på.

Det hæsblæsende tempo

De første par dage går med at kigge Thomas og Patrick over skulderen, og bare suge viden til mig. Jeg har svært ved at følge med i det hæsblæsende, men inspirerende tempo på Fredericia AVISEN. Artiklerne vælter ud fra redaktionen og jeg tænker lidt for mig selv, hvordan kan de skrive og redigere så hurtigt og holder de aldrig fri….? Men jeg skal heldigvis være på avisen i et stykke tid, så jeg lære det nok hen ad vejen.

De fleste ved, at når man starter på et nyt job, så er der er mange nye ting man skal lære og sætte sig ind i og det er i sig selv småstressende. Bare små ting som, arbejdsgangen, navne, jargonen, nye begreber osv., gør at man sover godt de første par nætter og jeg skal love for, at drømmene også er lidt mere abstrakte, end hvad jeg er vant til. Men jeg synes (imod alle forventninger), at det går ganske fornuftigt for mig og jeg føler at alle sammen har taget rigtig godt imod mig og givet sig tid til at besvare alle mine spørgsmål, og så nyder jeg de inspirerende snakke jeg har med Claes over en smøg og en kop kaffe, hvor hele verdenssituationen bliver drøftet. De samtaler er meget givende.

Første dag, første redaktionsmøde

På mit første redaktionsmøde får jeg lov til at byde ind på forskellige historier og mine første to opgaver bliver Bubber som holder foredrag om ordblindhed på teatret og en koncert med Østkyst Hustlers på Tøjhuset. Det er spændende og noget jeg ser frem til med en vis ærefrygt. Gider folk overhovedet, at læse det jeg skriver og kan jeg overhovedet skrive i et sprog, folk kan forstå? Samtidig skal man også holde lidt igen, da det jo er en lokalavis, man skriver for.   

Håber at kunne fortælle en anderledes historie.

Jeg elsker at fortælle de historier, der normalt ikke bliver fortalt. De mennesker der måske bliver glemt lidt i en hektisk hverdag. En skæv vinkel til en rørende og spændende historie, der måske åbner øjnene for dem, der kommer med en lidt anderledes opvækst, og baggrund. Dem som gør tingene på deres egen måde. Det kan være manden eller kvinden i rendestenen” der lukker mig ind, og jeg får mulighed for at give læseren et lille indblik i en måske for nogen, lidt anderledes verden.

Det har været to fantastiske uger, hvor ikke to dage har været ens og hvor jeg personligt har fået rykket ved nogle grænser.

Så følg Fredericia AVISEN og de artikler jeg får skrevet og publiceret.

/MSV

http://www.fredericiateater.dk/tarzan/ Annonce