Den 3. november 1856 blev der etableret en Grundtvigiansk Højskole på Nørrebro, er den ved at genopstå? Med Ramadan i København entre i højskolesangbogen?

Højskolesangbogsudvalget har begået massakre på flere danske klassikere og i stedet indsat sange som Ramadan i København, Life on Mars, Velfærdsdødedansen, Perfect Day, At dø er at rejse (HC Andersen sagde ellers: ”At reje er at leve”).

Jørgen Carlsen, formand for sangbogsudvalget, siger om fjernelsen af Danmarkssangen med Shubi’erne, at sangen har haft sin tid, og at der er mange andre bud på Danmarkssange, der er mere relevante og lødige. Der er noget interessant i at bruge ironi og humor til at beskrive noget historisk og det kunne Shu-bi-dua om nogen gøre. Jørgen Carlsen, det er en ommer. Ud fra JC’s udtalelse om Shu-bi-dua, burde Grundtvig og Jeppe Aakjær også have udskiftet flere af deres værker, da de også omhandler en svunden tid med et anderledes forældet dansk. Danmarkssangen er et godt eksempel på, hvordan ord kan sammensættes finurligt og gøre glæde, 70’r ironi, måske, men denne årgang er stadig i live.

Den hårde kerne af Grundtvigianere i højskolemiljøet, som Jørgen Carlsen kan anses for at tilhøre, diskuterer ofte Grundvig, som de Kristne diskuterer Jesus og Jomfru Maria, enige bliver de næppe. Det blev tydeliggjort i TV debatten, hvor bølgerne gik endda meget højt.

Højskolesangbogen udgives af Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) der også udpeger Sangbogsudvalget. Af de 6 medlemmer i Sangbogsudvalget er Mathias Hammer den mest kyndige og den der burde være formand. Jørgen Carlsen er uddannet mag. art. i idéhistorie, en meget flittig skribent og debattør, som andre skribenter fra den ekstremistiske kulturradikale kreds i Fredericia også er, men JC har ingen musikfaglig baggrund som de øvrige i udvalget, kan derfor kun være selvbestaltet meningsdanner.

Etik.dk d. 29. juli 2013 nævner Jørgen Carlsen sit begrænsende viden til at sidde i det etiske råde for efterfølgende henføre spørgsmålet om aktiv dødshjælp til en Far til 4 film for derefter at dække sig ind under Søren Kirkegaard. Han burde have haft samme indstilling til sine evner i Højskolesangbogens kommissorium og videregivet formandsposten til anden person.

Grundtvigs idéer om livsoplysning og folkelig dannelse opstod som et opgør med de klassiske dannelsesidealer, hvor matematik og de klassiske sprog, især latin, var i højsædet dengang. I dag findes der 7 højskole typer: Almene højskoler med bredt fagudbud, Fagspecialiserede højskoler, Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler, Kristne eller spirituelle højskoler, Livsstilshøjskoler, Seniorhøjskoler, Ungdomshøjskoler. Der findes ca. 34 Grundtvigianske, 10 Kristne, 7 Humanistiske og 27 højskoler med idehistorie og menneskesyn.

Nye Borgerlige anser Folkehøjskoler som et fornuftigt værktøj til deres oprindelige formål, som var skoler for voksne mænd og kvinder, hvor der blev givet en undervisning, som tog sigte på at gøre dem til gode statsborgere. Med tiden er fokus dog blevet mere på personlig udvikling, og ofte specialiserer de enkelte skoler sig særligt i dele af dette.

LBK nr. 280 af 25/03/2019, Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, angiver de rammer der skal arbejdes under. I denne står der: § 1. Loven omfatter folkehøjskoler, der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af kulturministeren til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. 

jvf.§ 15. Folkehøjskoler må ikke afholde prøver og eksamener bortset fra prøver til forberedende voksenundervisning (FVU). Så de Fagspecialiserede højskoler kan anses for værende ikke uddannende. Det bemærkes at tilskudsmulighederne i loven er mangeartet og det derfor kan være en attraktiv forretning.

Folkehøjskoler og den Danske folkehøjskolesangbog er forsat en god ting. Med rette demokratiske styring kan den også blive et godt værktøj for integrationen, så folk lærer om danske værdier og kultur. Man må jo forvente at det er det, de tilrejsende søger siden de har valgt vores land, ellers er de jo rejst forkert. Et krav for Dansk statsborgerskab kunne være et bestået Højskoleophold i Danske værdier.

I mange af verdens religioner faster man, den rituelle faste kan enten være noget, som den religiøse gør alene eller noget, som en religiøs gruppe mennesker gør på et bestemt tidspunkt. Fasteperioden er ofte bestemt af religionens kalender, står som noget usædvanligt og opfattes som hellig.

At placere Ramadansangen i den Danske folkehøjskolesangbog, over hensyntagen til de andre religioners faste traditioner, er endnu er forsøg fra de kulturradikale ekstremister på at snige Islam ind ad bagdøren.

N.F.S. Grundtvig var sin tids agitator, undlad at gøre den Danske folkehøjskolesangbog til det samme på sigt. Skal en religioner udenfor den kristne danske folkekirke i den danske sangskat, bør de alle være repræsenteret på et niveau.

Den Danske sangskat burde ikke være et politisk kludetæppe. Der har før været sange fra andre religioner i den Danske folkehøjskolesangbog, fokuser nu på danskheden der som i grundloven er baseret på kristendom via den danske folkekirke.

Har alle glemt Tvind? Den rejsende højskole. Havde Nye Borgerlige eksisteret i 1970 var Tvind ALDRIG blevet oprettet.

Tvind viser, hvor stor skade en gruppe ekstremistiske venstreorienterede lærere kan gøre. Det samme kan ideologien Islam hvis den sniges ind af bagdøren og integreres som en del af den danske kulturarv og værdi. Igen, Jørgen Carlsen, det er en ommer, en bommert af dimensioner.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer