I en serie på 21 artikler kan du som læser af Fredericia AVISEN få et større indblik i hvem dine folkevalgte politikere er. Vi vil tage jer med på en tur bagom politikerne: Hvorfor er de egentlig i politik? I denne uge er det Socialdemokratiets Søren Larsen der fortæller om sin indgang i politik.

Han har været i byrådet før, men måtte trække sig undervejs. Nu er han igen at finde som en del af Fredericia Byråd – efter en lang politisk karriere i det socialdemokratiske maskinrum. Nu er han gruppeformand, næstformand i Social- og Beskæftigelsesudvalget og så er han ordinært medlem af Uddannelsesudvalget, Helhedsplansudvalget og Økonomiudvalget.

Hvorfor startede du med politik?

“Jeg startede som fagforeningsaktiv i mine unge dage. I 1992 meldte jeg mig ind i Socialdemokratiet, da der var formandsopgør, Nyrup mod Auken. Jeg kunne godt lide Nyrups måde at formidle politik med brede forlig og det brede samarbejde. Jeg altid bedst kunnet lide politik når man kan finde bredde løsninger fremfor de snævre flertal”, siger Søren Larsen, der da også nu er havnet i præcis sådan en situation.

“Der er ingen grund til, at vi i byrådet slår hinanden i hovedet. I Fredericia kunne de 51% af stemmerne afgøre hele byens skæbne, men de sidste 49% repræsenterer jo også byens borgere. Det er meget vigtigt, at de også bliver hørt. Men det kan være svært, for det er let bare at tælle til 11 af de 21 mandater i byrådet, særligt for os. Men vi skal have alle med i så stort et omfang som muligt”, fortsætter han.

Hvorfor blev det Socialdemokratiet?

“Helt grundlæggende kan jeg godt lide, at alle mennesker har de samme muligheder i livet. Det må ikke være pengepungen der skal afgøre den enkeltes muligheder i livet. For mig at se, så skal alle have muligheden – og så må det være op til den enkeltes evner og flid der danner deres afsæt i livet”, svarer Søren Larsen.

“Der synes jeg, at den socialdemokratiske politik giver muligheden for netop det. Oveni den sociale vinkel med lige muligheder, så rummer Socialdemokratiet også en politik om et afbalanceret erhvervsliv og en politik på andre områder, som jeg kan se mig selv i”, fortsætter han.

“Socialdemokratiet har jo stået fadder til velfærdsstaten. Den sociale mobilitet er blandt den højeste i verden. Det synes jeg er virkelig godt. Det er jo en af grundene til, at jeg engagerede mig politisk”, siger Larsen.

Du har været kandidat og byrådsmedlem før, kan du sætte et par ord på det?

“Jeg stillede op for første gang i 1997. Det var interessen for politik der gjorde, at jeg stillede op. I mange år havde jeg været fagforeningsaktiv, så den vej igennem gled jeg lidt ind i det politiske maskinrum i partiorganisationen, inden jeg så selv stillede op ved kommunalvalget i 1997. Dengang blev jeg godt nok ikke valgt, men det gjorde jeg ved næste valg i ’01”, siger han.

“Det var fedt og det var meget spændende. Jeg arbejdede mest med børne- og ungepolitik. Den store overskrift var manglende inklusion i folkeskolen. Generelt er det menneskeområderne der fanger mig. Der hvor man kan gå ind og ændre en indsats, ændre et system så det kan give mennesker en bedre tilværelse på forskellige leder og kanter”, fortsætter han.

Det er menneskene det drejer sig om

Søren Larsen, Gruppeformand for Socialdemokratiet i Fredericia Byråd

Du måtte trække dig undervejs i en periode. Hvordan var det?

“Jeg stoppede midt i en periode. Jeg havde simpelthen ikke tid. Jeg arbejdede stort set i døgndrift, så mit liv var ved at blive revet i stykker. Der skulle jeg prioritere, og politik er jo trods alt kun en hobby”, siger Søren, og lød meget afklaret med det valg han traf.

“Det der med at man først kæmper meget for at blive valgt og er med i det spændende arbejde med at præge byens udvikling. At trække sig frivilligt er ikke noget man bare lige gør. Generelt kan man se i mange andre situationer, at politikere generelt trækker sig lidt for sent. Det er jo vanvittigt spændende at være med i. Men på det tidspunkt havde jeg simpelthen ikke tiden til det”, fortsætter han.

Selvom du trak dig, så fortsatte du arbejdet i maskinrummet?

“Umiddelbart efter jeg stoppede blev Jacob (Bjerregaard, red.) valgt som folketingskandidat i Fredericia. Jeg vidste hvem han var som tidligere forbundsformand for DSU, men han kendte ikke mig. Der gik et par år, hvor jeg ikke beskæftigede mig med politik, men en dag kom Jacob forbi på en dør-til-dør-kampagne. Jeg var i fuld gang med at male carport, men vi fik en god snak”, siger Søren og fortsætter:

“Jeg tror snakken med Jacob dengang gav mig lysten til at være med igen, det kombineret med, at Socialdemokratiet netop havde tabt borgmesterkæden. Jeg blev opfordret til at gå ind i bestyrelsen og bidrage med min erfaringer fra mit tidligere politiske arbejde, både fra partiorganisationen og byrådet, og hurtigt kom jeg til at køre det organisatoriske i Jacobs folketingskampagne”.

“Da Jacobs folketingsvalg var ovre – med et rigtig godt resultat, så overtalte bestyrelsen mig til at blive formand for Socialdemokratiet i Fredericia. Der satte jeg betingelsen, at det skulle være frem til efter kommunalvalget. Mit mål og hovedopgave var, at vi skulle genvinde borgmesterkæden”, forklarer han.

Hvordan var det?

“Selvfølgelig var det svært, vi havde nok lidt svært ved at finde vores ben. Det var også en vanvittig spændende opgave, at skulle rejse det igen. Jeg så lidt partiforeningen som et korthus der var faldet sammen, det skulle vi atter rejse – og gerne med at par ekstra etager. Det var også fedt da vi overtalte Jacob til at blive borgmesterkandidat”, svarer Søren.

Hvorfor kæmpede du for at få Jacob til at skifte Christiansborg ud med Fredericia Rådhus?

“Den måde Jacob arbejder på er unik. Han har meget stærke og gode menneskelige værdier. Den måde han inddrager, forhandler og samarbejder med mennesker på, det gør, at jeg kunne se ham til at være manden der kunne samle byrådet og skabe et godt politisk samarbejdsklima. Vi havde jo netop haft fire år med liberal borgmester, hvor man kun formåede at tælle til 11 mandater som sikrede flertallet i byrådssalen. Der kiggede Jacob og jeg hurtigt hinanden i øjnene og blev enige om, at vi skulle have et reelt tillidsfuldt samarbejde, hvor man behandler hinanden ordentligt og arbejder sammen, uden nogen former for personangreb. Fordi det ville være bedst for byen”, siger Søren.

Byens borgere gider ikke politiske personangreb, de ønsker et bredt politisk samarbejde, for det er bedst for byen.

Søren Larsen, Gruppeformand for Socialdemokratiet i Fredericia Byråd

Hvorfor stillede du så ikke op der, hvis du var enig i linjen?

“Jeg var meget overbevist om, at jeg ikke skulle køre min egen valgkamp, jeg skulle køre partiets og Jacobs. En spidskandidat skal aldrig tænke på det organisatoriske arbejde, men udelukkende på det udadvendte politiske arbejde. Det samarbejde havde vi jo haft før. Hvis jeg skulle være kandidat skulle det være noget halvhjertet noget, det kan jeg ikke”, svarer Søren med ro i stemmen. Det var ikke på tale, kan man mærke. Det ændrede sig i 2017, da Søren Larsen igen valgte at stille op.

“Jacob besøgte mig, og spurgte om ikke jeg ville være med igen. Han spurgte om jeg ville være med til at køre lidt kampagne, men også selv stille op. Der havde jeg det lidt som en cirkushest der lugter savsmuld i manegen. Det er jo mega spændende at være med til at præge Fredericias udvikling. Jeg havde i mellemtiden fået et andet job, der gav lidt mere luft, så var der ikke noget i vejen for at stille op”, siger han.

Du fik posten som gruppeformand. Hvad er det for en opgave?

“Som gruppeformand skal man smøre hjulene hele tiden. Vi skal holde en ordentlig linje, både internt og eksternt. Vi skal ikke tromle noget igennem. Vi undgå at stemme mere igennem end højst nødvendigt, de bedste løsninger findes i fællesskab. Det er den linje Jacob ligger for dagen og den måde Fredericia bedst bliver udviklet på. Det brede budgetforlig for 2020, hvor Fredericia oplever det største velfærdsløft siden 60’erne, er jo et rigtigt godt eksempel herpå. Det er netop det brede samarbejde og de brede forlig som er spændende – og her trækkes der vel egentligt tråde tilbage til Poul Nyrup Rasmussen”, siger Søren, og henviser til den første del af vores samtale.

Du og Jacob har haft et tæt samarbejde i mange år nu. Hvorfor det?

“Jeg tror der er fordi, at vi klikker så godt. Vi har efterhånden været makkere i mange år på forskellige leder og kanter, med forskellige opgaver. Jeg tror vi har meget af den samme tilgang. Det er meget sjældent vi er uenige om en kurs. Menneskeligt og kemimæssigt passer vi også rigtig godt sammen”, svarer Søren.

Som nævnt indledningsvist er Søren repræsenteret i flere forskellige udvalg. Det ene er Social- og Beskæftigelsesudvalget, hvor han fungerer som næstformand.

“Det er tydeligt, at beskæftigelsesområdet i Fredericia trængte til at få banket rust af. Vi ville gerne sætte en anden kurs, men på en måde hvor vi i videst muligt omfang fik flest mulige medarbejdere med. Det synes jeg vi har nu, og nu skal vi så have de mange ændringer udmøntet før resultaterne for alvor begynder at vise sig”, fortæller Søren.

“Det var vigtigt, at finde ud af hvad det er kritikken og uroen reelt byggede på. Vi valgte en vej, hvor vi lavede flere meget omfattende analyser, så vores beslutninger ikke blev truffet ud fra holdninger og følelser. Det var altså reelle data der gav os et ordentligt afsæt for de nødvendige forandringer. Jeg kan godt lide at træffe beslutninger udefra et solidt datagrundlag – og ikke kun ud fra følelser”, forklarer han.

Det er vigtigt, at vi lytter til problemstillingerne og bærer det relevante videre

Søren Larsen, Gruppeformand for Socialdemokratiet i Fredericia Byråd

Så er der Uddannelsesudvalget. Hvad er det for et arbejde I laver der?

“Fredericia har ikke et højt uddannelsesniveau, så det er en opgave at forsøge at løfte det. Vi har i fremtiden brug for flere håndværkere, så det er et af udvalgets fokusområder og her spiller uddannelsesvejledningen i høj grad en stor rolle i forsøget på at åbne de unges øjne for håndværksfagene. At have fokus på at flest mulige unge får en uddannelse og dermed et godt afsæt i livet, det er jo netop det vi skal i velfærdsstaten”, siger Søren, og refererer nok engang tilbage til vores indledende samtale, hvor netop velfærdsstaten er en stor motivator for Sørens politiske virke.

Så er der det prestigefyldte Økonomiudvalg, der er vel meget ansvar i at sidde der?

“Hvis man sidder i byrådet er det ikke kun når der er fest og farver, det er også når det er alvor og i økonomiudvalget samles de mange beslutninger ofte inden sagerne går videre til byrådssalen, så det er et stort ansvar at sidde der”, svarer Søren.

Fremtidens Fredericia, hvordan ser det ud?

“Fredericia i fremtiden er en by der er mere interessant og attraktiv at bo i. Jeg tror politikken i højere grad fokuserer på dem der bor her frem for at vækste. I min optik kunne det være spændende, at se på hvordan man gør det mere spændende for dem der bor her. Men det vil fortsat være et byråd der samarbejder og kan sætte de store linjer.”, svarer Søren.

“Jeg håber meget, at det er det brede samarbejde fortsætter. Det er noget helt andet når man har et godt samarbejdsklima fremfor en personangreb og skyttegravskrige. At 11 mandater skal undertrykke 10 andre håber jeg aldrig bliver det toneangivende i det lokalpolitiske arbejde”, fortsætter han.

Din egen politiske fremtid?

“Jeg er ikke mæt. Men jeg har endnu et år til at tage stilling. Men jeg tror bestemt, at jeg vælger at genopstille”, lyder det afslutningsvist fra Søren Larsen.

Skriv et svar