I en serie på 21 artikler kan du som læser af Fredericia AVISEN få et større indblik i hvem dine folkevalgte politikere er. Vi vil tage jer med på en tur bagom politikerne: Hvorfor er de egentlig i politik? I denne uge er det Dansk Folkepartis Inger Nielsen der fortæller om sin indgang i politik.

”Ja, hvorfor gik jeg egentlig ind i politik? Det er egentlig fordi, at når man sidder derhjemme og taler om tingene, der ville jeg gerne tage ansvaret for at påvirke tingene i den retning man gerne vil”, indleder Inger Nielsen, på spørgsmålet om hvorfor hun har fundet vejen ind i politik.

”Der er ikke noget universelt svar. Jeg fik lysten tilbage dengang værfts-sagen startede, der havde jeg været ude i en række år. Så engagerede jeg mig i den, og jeg bidt af en bacille igen”, fortsætter hun med et lille grin.

Ritt Bjerregaard var mit helt store forbillede – og er det stadigvæk. Hun har fået mange tæsk, og rejst sig mange gange

“Det samme med Pia Kjærsgaard. Det er de to kvinder der har betydet mest for mig – også dengang jeg ikke var medlem af Dansk Folkeparti. Pia hun er blevet hånet, og har rejst sig med stor værdighed”, forklarer Inger.

”Det at de to har været der har betydet, at når det har set mest sort ud for mig, så har jeg tænkt, at andre har rejst sig. Det er en fordel, hvis man kan det. Det koster at have sine holdninger og sine meninger, det er jeg altid parat til at stå op for. Jeg har det egentlig fint, når der er blæst omkring mig. Jeg har det da også godt med ro, men jeg går ikke ad vejen for et godt slagsmål, lad mig sige det sådan”, griner Inger.

Inger startede som medlem af Socialdemokratiet, men kunne ikke længere finde sig hjemme her. Derfra gik turen til et mindre succesfuldt ophold hos Konservative, inden hun nu har fundet sin rette hylde hos Dansk Folkeparti.

”De Konservative gik ikke så godt. Der var for mange der ville være chef, og så blev jeg ikke regnet for noget. Så jeg så ingen grund til at det skulle fortsætte. Så meldte jeg mig ind i Dansk Folkeparti, uden at nogen påvirkede mig”, fortæller Inger.

”Jeg har altid haft kontakt med Jean Brahe, og han fortalte mig at han var syg, og pludselig blev han meget syg og gik hen og døde. Pludselig måtte jeg jo gå til bekendelse, at jeg altså havde skiftet parti. Det medførte en shitstorm, som jeg godt kunne have undværet”, siger Inger og fortsætter:

”Det var hårdt at stå i et personangreb, som jeg synes var meget perfidt. Jeg valgte ikke at svare på det, det måtte de selv om. Der havde jeg været medlem af Dansk Folkeparti længe. Jeg havde selvfølgelig snakket med Susanne om det inden, og vi kører et fint parløb i dag”.

Hvilke tanker gjorde du dig om skiftet?

”Man sidder ikke med nogen overvejelser, fordi jeg stillede op for at gøre en forskel, og det kunne jeg ligeså vel i Dansk Folkeparti. Det var min plads, og sådan er det. Der er blevet konspireret meget om det efterfølgende, men det var min plads. Det var en storm jeg skulle stå imod”, svarer Inger.

Blodprop satte livet i perspektiv

I foråret blev Inger Nielsens liv sat i relief. Hun fik en blodprop, der i længere tid satte hende ude af stand til at passe hverken arbejde eller politik. En svær tid, fortæller hun, men også en tid, som hun gerne vil fortælle mere om.

”Jeg var indlagt i tre uger i foråret, hvor jeg lå på Kolding Sygehus, hvor jeg har fået en udsøgt behandling. Da jeg kom hjem skulle jeg til at finde hverdagen”, fortæller Inger og fortsætter:

”Da der var gået tre uger, det synes jeg godt nok var lang tid at være indlagt. Det var rigtig fine forhold, men de glemmer en i travlheden. Jeg gik selv i bad, så jeg kan godt se at dem der er hårdt ramt skulle have hjælpen. Jeg var hurtigt op af sengen og gik på gangen med rollator. Så tog de rollatoren fra mig, fordi jeg kunne jo egentlig godt gå. Jeg er ikke i tvivl om, at min træning kom mig til gode. Efter tre uger spurgte jeg, om ikke godt jeg måtte komme hjem. Det var lidt af en omvæltning”

”Jeg er stadigvæk meget træt. Jeg sover dog ikke til middag mere, det gjorde jeg i starten. Så tog vi på sommerferie, og det hjalp. Men jeg skal helst ikke noget om aftenen”, forklarer Inger.

”Jeg er gået på efterløn i den forbindelse. Det er jeg ikke vant til endnu, jeg har været vant til meget at se til. Det er også derfor jeg ikke altid er til mødernes slutning, fordi jeg ikke kan mere. Men heldigvis har mit hoved ikke taget skade”, siger hun.

”Jeg tænkte ikke over det før, men det gør jeg nu. Alle kan få en blodprop, og det er ikke alle der slipper lige godt fra det. Min søster har haft en, som hun ikke slap så godt fra. Så vi er lidt hårdt ramt i familien. Dennis har været en rigtig god hjælp, og en rigtig god støtte. Det er han stadigvæk. Det har været fyrre år, med Dennis helt tæt på. Det er så skønt”, fortæller en tydeligt rørt Inger, da snakken faldt på betydningen af hendes mand, Dennis, gennem den meget svære tid.

Fremtidens mål er klare

Selvom vi egentlig skulle tale om fortiden, om baggrunden for politik, kan jeg ikke lade være at spørge ind til fremtiden.

Jeg forsøger at få en periode mere. Politik er spændende – og når jeg nu er på efterløn, så har jeg tiden til at gøre det ordentligt. Men jeg har mit helbred, og så skal jeg blive ved

https://www.facebook.com/menyfredericia/

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her