I en serie på 21 artikler kan du som læser af Fredericia AVISEN få et større indblik i hvem dine folkevalgte politikere er. Vi vil tage jer med på en tur bagom politikerne: Hvorfor er de egentlig i politik? I denne uge er det Socialdemokratiets Bente Ankersen der fortæller om sin indgang i politik.

For lige over et år siden kunne hun fejre 25 års jubilæum i Fredericia Byråd. Her fik vi en god snak med hende om de sidste 25 i år lokalpolitik. Den historie kan du læse her:

Men hvorfor valgte Bente i sin tid overhovedet at gå ind i politik?

“Jeg er flasket op med det fra barnsben. Jeg kommer fra et godt socialdemokratisk hjem. Min far var fagforeningsformand i et forbund der ikke findes mere. Han arbejdede ved Voss og lavede forme ud af sand, når arkitekterne de kom med deres modeller til lamper og gryder. Det var et rigtig godt job. Det blev nedlagt siden, funktionen findes ikke mere. Men jeg er opflasket med politik med spisebordet. Min mor kom fra et radikalt hjem, men hun blev socialdemokrat da hun mødte min far”, fortæller Bente og fortsætter:

“Jeg har to brødre, den ældste blev konservativt byrådsmedlem i Kolding. Min anden bror blev også borgerlig, så der blev og bliver stadig diskuteret politik. Vi gør det også gerne med vores børn. Hvad de stemmer må de slev om, bare de stemmer. Jeg ser selvfølgelig gerne, at de alle sammen er socialdemokrater, selvom jeg ikke tror de er det”. 

“Da jeg blev gift var det skolepolitikken. Min mand var meget aktiv i Lærerkredsen. Der kom jeg tidligt i skolebestyrelsen og blev hurtigt formand, samtidig med at jeg altid har været i idræt. Idrætten har fyldt meget hele mit liv”, siger Bente og forklarer:

“Jeg blev sekretær i SIF og var kasserer i KIF i mange år. Jeg har været instruktør i KIF siden jeg var 16 år og er det stadigvæk. Det er skolepolitikken og idrætspolitikken der har fyldt meget for mig. Men når det er sagt, så kommer jeg også fra et hjem hvor vi læste mange bøger”.

Nu når du har to borgerlige brødre, hvorfor valgte du at holde fast i Socialdemokratiet?

“Det tror jeg er fordi, at det er den politik der passer mig bedst. Jeg synes vi skal deles om det der er. Dem der har fået en bedre chance må dele med dem der ikke har fået så store chancer. Det er svært at bryde den sociale arv. Jeg synes ikke jeg kommer fra et lavt sted, men der er mange der ikke får chancen”, siger Bente, inden hun fortsætter:

“Der er mange der slet ikke får et arbejde. Det smitter af på hele familien. Jo flere gange man får et gok i hovedet, jo længere ned kommer man. Det smitter af på hele ens måde at agere på. Derfor synes jeg vi skal dele om det der er. Ikke fordi jeg ikke synes det er godt, at nogen har det godt. Men jeg sætter pris på, at hvis man virkelig har meget, at man deler med dem der ingenting har”.

Med de politikere der har været i serien før Bente har vi ofte talt om deres udvalg. Et udvalg der fylder meget for Bente – og i den politiske debat på Christiansborg er Børne- og Ungeudvalget, der i daglig tale går under tvangsfjernelsesudvalget. 

“Jeg er formand for Børne- og Ungeudvalget, hvor vi oplever mange skæbner. Der er mange der ikke har fået chancen. Mange har diagnoser og er ikke blevet behandlet, fordi vi ikke har vidst hvad vi skulle gøre. Der har ikke været det sociale gen til at hjælpe folk i de svære tider”, indleder Bente snakken om det svære område.  

“Der er mange sager. Som lovgivningen er i dag, så burde det stoppe når det har været i retten. Det er ok at sagen har været i Børne- og Ungeudvalget og Ankestyrelsen. Men det skal stoppe der. Vi skal ikke starte forfra. Nogle sager kører hele tiden – og det er ikke til barnets tarv, så derfor er jeg enig med vores statsminister. Det passer rigtig fint ind i det jeg oplever. Jeg har siddet i ankestyrelsen i 6 år og med børnesager i kommunen i 18 år. Det er ikke bare tom snak der kommer fra Mette Frederiksen”, forklarer Bente.

“Hver sag der er forkert behandlet er ligeså grimt. Den er ligeså forkert som der hvor vi ikke tager fat. Der er bare pænt mange sager, hvor jeg også er enig med mit udvalg, at man burde fjerne børnene. Der er givet så mange chancer, selvom jeg ikke ved om chancer er det rigtige ord. Der skal virkelig meget til. Da jeg startede for 18 år siden var det kun forældrenes tarv. Jeg har siddet til flere møder, hvor forældrene sagde, at så laver vi bare et nyt barn. Jeg forstod ikke et ord af det”, siger Bente, der bliver bakket op af Chefredaktøren der sidder ved siden af. “Ja, det er lidt svært at forstå”, siger han.

“Jeg siger også somme tider, at jeg mødigt ville komme i de klør, for det er ikke at misunde nogen at komme igennem møllen”, siger Bente.

Det er et barn, og barnet er altid det vigtigste

Bente Ankersen, Byrådsmedlem for Socialdemokratiet

“Børnene er i langt de fleste tilfælde så loyale. Der er røget mange sager igennem. Det er barskt. Når et barn på 15 år selv beder om at blive fjernet, så skal man som regel lytte. For så er det altså alvor. Så er det fordi, at der er sket alvorlige ting. Der er rigtig mange sager med incest, vold og meget andet, hvor børnene oplever ting som vi ikke kan være bekendt”, siger Bente med et suk.

“Når man tænker på de børn der altid oplever krig. Det er ikke underligt at de får mærkelige tanker. De skal have lov til at have en ordentlig opvækst med forældre som vil dem og kan dem. Så kan det gradueres, for hvornår er man inkompetent forældre? Kan du ikke sætte barnets behov før dine, så er det på tide at kigge på sagen”, slår hun fast.

“Det fylder meget lige nu, og alle har en mening. Jeg kan sige, hvad jeg selv oplever og hvordan jeg ser på det. Jeg synes det er rigtig godt, at vi er kommet til at det er barnet vi kigger på. Det er barnets tarv”, siger Bente, inden vi skifter emnet til noget lidt mindre barskt.

“Jeg valgte at blive i Senior- og Handicapudvalget, men jeg synes at man i dag har fået andre rammer. Grænserne er blevet flyttet, hvilket jeg er lidt ked af. Udvalgets grænser er blevet lidt indskrænket. Tidligere havde vi også det sociale område, som også var meget interessant. Det mangler jeg. Hele frivillig-området. Jeg har været med til at lave frivilligcentret, det savner jeg meget. Jeg savner også børn og skole, men jeg måtte ikke sidde i alle udvalg”, siger hun med et smil.

“Nu er jeg også i Kultur- og Fritidsudvalget. Der slået jeg mig meget på biblioteket. Jeg er formand for et udvalg hvor vi arbejder med at lave en national læsestrategi. Der sker meget i biblioteksverden. Vi er i gang med at lave noget der kan samle skolevæsnet og biblioteksvæsnet”, forklarer Bente.

“Jeg er i princippet ligeglad om man læser en bog eller en e-bog. Jeg ved bare, at jeg kun læser fysiske bøger. Jeg sætter meget pris på en papirbog. Jeg sætter meget pris på at vi skal lære at læse og vi skal lære at læse bøger. I film er der andre der visualiserer oplevelserne, der er kun dig selv der gør det med en bog”, siger Bente, inden hun drager en parallel til hjemmefronten.

“Vi har været heldige med, at vores børn har læst mange bøger”.

Til spørgsmålet om hvilken bog der er hendes yndlings er den ellers så viljestærke socialdemokrat ikke helt så klar i mælet. “Jeg har faktisk ikke nogen yndlingsbog”, siger hun, men kommer alligevel op med et bud: “Da jeg var en 15-16 år fik jeg en bog ‘Kvindelægens hænder’, den findes nok ikke mere. Den handler om den tid hvor man skulle til at vaske hænder. Den gjorde stort indtryk. Jeg læser også mange bøger til ren underholdning. Det er både skønlitteratur og faglitteratur. Jeg bruger til biblioteket, især til håndarbejdsbøger”, siger hun med et grin.

“Jeg følger foreningslivet. Mange har slået sig på idrætten – det skal vi også alle sammen. Jeg blev sgu så ked af det dengang man nedlagde SIF. Det kan godt være at opbakningen til møderne ikke var stor, men jeg var rigtig ked af det, for det var en vigtig organisation. Så er det stadigvæk sådan, at jeg har været med i mange år. Jeg har så mange historier. Dem der er der nu kender ikke historien om hvorfor vi gjorde som vi gjorde – og hvorfor udvalgene er som de er. Det betyder ikke, at der ikke skal ændres, for vi skal følge med tiden”, siger Bente, inden vi bevæger os ud i et udvalg som Bente tidligere har været en del af.

“Sundhedsudvalget synes jeg er godt. Det var med til at starte hele problematikken omkring sundhed. Den bar jeg med til at starte med Ivan Toftegaard. Der var der ikke andre end ham og mig der synes det var en god ide. Ivan var aller mest tændt på det, og jeg bakkede op. Alle andre synes ikke det var noget særligt. Men nu står de i kø til at profilere sundhed og Sundhedshuset. Det kan jeg også fortælle historier om, men det lader jeg være med”, siger Bente.

“Sundhed er en livsstil. I og med at jeg hele mit liv har dyrket idræt og har flyttet mig fra almindelig gymnastik over yoga og afspænding. Det troede jeg aldrig at jeg kom til, men nu har jeg haft hold med afspændning i 30 år. Jeg elsker det – det er noget af det bedste jeg ved. Sundhed er kommet ind under huden og er noget af det vi tænker som noget vi gør og ikke noget vi skal”, fortsætter hun.

Fremtiden, hvordan ser den ud for Fredericia?

“Jeg synes at Fredericia skal være en dejlig handelsby. Gaderne skal strutte af gode butikker. Jeg er ked af de tomme butikker. Jeg har ikke behov for store varehuse, så den tanke der altid har været med et godt handelsliv med gode initiativrige butiksejere håber jeg vil sætte præg på byen. Det skal komme fra volden og helt ned til havnen. Vi skal koble Kanalbyen sammen med resten af byen. Det hele skal hænge sammen. Hele kanalområdet bliver godt udbygget med det der er planer om med både virksomheder, lejligheder hvor jeg som almindelig pensionist kan bo i”, siger Bente og fortsætter:

“Vi holder lige lidt i håndbremsen med teatret. Vi har måske også fået lidt blærerøvsbetændelse. Det gik jo godt, selvom vi hele tiden har vidst, at det ville koste noget. Det har jo været en rigtig god PR for os, men det er måske gået lidt for hurtigt. Jeg er ikke så hurtig på aftrækkeren, så jeg har hele tiden sagt, at vi skal tage den lidt med ro. Lad os lande før vi sætter af igen. Vi skal have sjælen med, så lad os lige tage det rolig. Men jeg sætter uendeligt meget pris på alt det de innovative folk i byen de gør”.

Hvad med din egen politiske fremtid?

“Jeg er ikke træt af politik. Jeg synes det stadigvæk er meget spændende. Hvis du spørger i dag, så er jeg med igen, men alt kan ske. Der er ingen der ved hvordan dagen ser ud i morgen”, siger Bente afslutningsvist.

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her