Knap nok er Danskpop talent konkurrencen på TV-kanalen dk4 afsluttet, før Shane Morkin er klar med en helt ny CD med titlen Når det nok som indeholder 14 nye selvskrevne sange og som blev udgivet på eget selskab den 12. februar. I forbindelse med konkurrencen var han blevet udvalgt sammen med 52 andre talenter af et dommerpanel fra musikbranchen til at deltage. I konkurrencer er der kun en der kan vinde og det blev desværre ikke mig beretter Shane Morkin, men jeg tror heller ikke på at der er nogen lette genveje i en meget hård branche, hvor det gælder om at vinde publikums gunst.

Til gengæld kan han glæde sig over hans danske debut CD ’På afveje’ som udkom i 2015 og hvor han havde sit første kommercielle hit med sangen Smæk mig i måsen. 6 måneder nåede sangen at ligge på top-30 i 2016 over de mest lyttede, downloadede og streamede danskpop sange. Som på den første CD, har Shane Morkin allieret sig med nogle af de dygtigste danske studiemusikere som Frank Thøgersen (Kandis, Bamses Venner) og Henrik Skiver (Bibi og Snif, Bjarnesen Skriver Band).

Efter deltagelsen i danskpop talent konkurrencen har piben fået en anden lyd. Stilen er blevet lagt om og der er blevet fokus på endnu mere rock/pop med vægt på at det skal være folkeligt, festligt og fornøjeligt. Og med titler som Høtur, Bliv fra mine øller og En gammel gris er der helt sikkert lagt op til fest, når Shane Morkin besøger Fænøsund konferencecenter søndag den den 5. marts

Her vil han for første gang optræde med numrene fra hans nye CD ’Når det nok’. Shane Morkin er på trods af navnet pæredansk og stammer fra Ringe på midtfyn og bor til dagligt i Hobro med sin hustru og har en fuldtidsjob at passe ved siden af musikken, så en arbejdsuge kan hurtig komme op på 100 timer og Shane beretter at vil man have succes, så handler det især om at arbejde hårdt, for der er ingen lette genveje som x-factor eller andre konkurrencer hvis man vil slå igennem i en musikbranche som er under meget store forandringer.

Egentlig debuterede han på engelsk tilbage i 2013 med hans første CD og som blev fulgt op med endnu en CD + en julesingle i 2014. Siden 2013 er det blevet til en masse koncerter og optrædener lige fra Tønder festivallen til TV optrædener på bl.a. dk4 og TV Zulu, samt adskillige af hans sange har været på lokalradioernes hitlister.

Så det er en erfaren kunstner der gæster Fænøsund konferencecenter i Middelfart søndag den 5. marts kl 11:45 for første gang.