Både Andreas Kron og Jakob Fuglsang var med i finalen på 13. etape i Tour de France, men det lykkedes dem ikke at vinde. Til gengæld forsvarede Jonas Vingegaard sig mod angreb fra Tadej Pogacar.

Der var dramatik fra start på etapen. Det var lykkedes Pogacar at snige sig med i et udbrud, og det var Jonas Vingegaard i første omgang ikke opmærksom på. Den eneste, der var med fra Jumbo-Visma, var Wout van Aert. Med et kraftigt ryk kom Vingegaard dog hurtigt op til sloveneren, men angrebet var Pogacar gav en form for anarki i feltet. Der blev angrebet til højre og venstre, både af etapejægere, men også ryttere, der ligger godt til i klassementet.

Til sidste endte et stort udbrud med at komme afsted uden alt for farlige ryttere i forhold til det samlede klassement. Med i udbruddet var blandt andet Jakob Fuglsang og Andreas Kron, der begge virkede velkørende. Da udbruddet slap afsted blev der straks lavet bred front i feltet fra Jumbo-Visma, der ikke ville have flere ryttere stak af.

Den brede front betød ,at udbruddet hurtig fik oparbejdet et stort forspring, og det stod dermed klart, at vinderen af etapen skulle findes i udbruddet. Med omkring 50 kilometer begyndte finalen for alvor, da Michael Matthews fra Team BikeExhange-Jayco slap væk i et soloangreb. Lidt tid efter fik han følgeskab af Andreas Kron, Luis Leon Sanchez og Felix Grosschartner. Med 20 kilometer til mål, da de havde et forspring på 35 sekunder ned til forfølgerne, punkterede Kron, som dermed glippede en stor chance for at vinde etapen.

Da de forreste kom tættere på mål angreb Matthews solo endnu en gang. Overraskende viste det sig, at han var stærkere end følgesvendene, men bagfra var der kom fart over forfølgerne. På den sidste stigning inden det fladede ud den sidste halvandenkilomet angreb Alberto Bettiol, og han kom op til Matthews og gik forbi australieren. Det lykkedes dog Matthews at komme tilbage, og han endte med at sætte et angreb ind, som Bettiol ikke kunne svare igen på og endte med at vinde etapen.

I favoritgruppen havde Jumbo-Visma øget farten markant i feltet, og på den sidste stigning overtog UAE, da de ville lancere et angreb for Tadej Pogacar. Det ventede angreb kom, og det rystede alle rytterne af, pånær Jonas Vingegaard, der lignede en med stort overskud, da han konstant sad lige i hjulet på Pogacar. Det lykkedes ikke sloveneren at hægte Vingegaard af, men til gengæld fik de øget afstanden til de øvrige konkurrenter således, at Vingegaard nu har 2:43 ned til Geraint Thomas på tredjepladsen.