Danskere er grovere mod muslimer, end tyskere er, når det kommer til hadefulde ytringer på nettet. Til gengæld er tyskerne værre, når det kommer udlændinge generelt. Det viser ny forskning, som skal politiske beslutningstagere bedre til at kunne definere, hvad hadefulde ytringer er, og gøre algoritmer bedre til at spotte og eliminere dem på sociale medier.

Facebooks algoritmer fjernede 27 millioner hadefulde beskeder alene i løbet af de sidste tre måneder af 2020. Kunstig intelligens er en smart og hurtig måde at eliminere betændte debatter og ytringer på, men det er langt fra en ufejlbarlig metode. Det siger Olivier Niebuhr, som er lektor ved Center for Industriel Elektronik på SDU i Sønderborg.
Digitale algoritmer kan spotte hadefulde kommentarer på Facebook og andre sociale medier, men algoritmerne fokuserer ofte kun på specifikke nøgleord og har ikke modtageren for øje. Hvem modtager beskeden? Er det en jurist? En ældre eller yngre person? Og er han/hun i selskab med andre i det beskeden læses? Alt dette og en masse andre faktorer har stor indflydelse på, i hvor høj grad en hadefuld ytring påvirker os. Derfor har vi forsket i hadefulde ytringer ud fra kulturelle og kontekstuelle forskelle, så det i sidste ende bliver muligt at designe systemer, der træffer mere oplyste og bedre beslutninger.

Hvad er hadefulde ytringer
En rapport udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder definerede i 2017 hadefulde beskeder som: Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status.
Problemet er bare, at vi opfatter disse ting forskelligt, siger forskeren.
Oliver Niebuhrs forskning viser, at der er stor forskel på, hvad vi opfatter som ”et sprogligt angreb” alt efter, hvor vi kommer fra til hvilken uddannelse og job vi har – for eksempel er der forskel på, hvad danskere og tyskere opfatter som stærkt stigmatiserende, krænkende, nedsættende eller truende.
Hvis vi kigger på afsenderne, så har tyskere stor berøringsangst i forhold til emner som muslimer og ikke mindst Holocaust. I forhold til disse emner, holder danskerne sig ikke tilbage på helt samme måde.
Oliver Niebuhr fortæller videre, at hans forskning til gengæld viser, at når det kommer til ’udlændinge’ generelt, så er tyskerne mindre forbeholdende i forhold til vurderingen af, hvor krast man kan formulere sig.
Vi har også fundet andre kulturelle forskelle i forhold til, hvad danskere og tyskere lægger vægt på i forhold til deres definition af hvad der er hadefulde beskeder og hvad der ikke er. Det for danskere ret slemt at sammenligne personer med et dyr, f.eks. at sige, at Han er en stor gris! Det har tyskerne ikke helt sammen tilbageholdenhed i forhold til. I hvert fald en mindre tilbageholdenhed sammenlignet med danskere.

Kulturelle forskelle er vigtige at holde sig for øje
Oliver Niebuhr mener, at det er essentielt ikke blot at have fokus på specifikke nøgleord, når det kommer til definition af hadefulde ytringer, men i lige så høj grad på modtageren.
Det er vigtigt at analysere den indre stemme. Det er umuligt at læse en tekst uden, at sætningens melodi spiller i dit hoved. Og den melodi – eller indre stemme – gør en enorm forskel.
SDU-forskeren forklarer, at den indre stemme faktisk kan forvandle noget, som umiddelbart virker til at være en hadefuld ytring til noget helt andet. Det handler om betoning. Hvis du læser en tekst på en ironisk eller sarkastisk måde, så tager det brodden af de værste og modtageren opfatter det knapt så krænkende, nedsættende eller truende.
Hvis vi vil give politiske beslutningstagere guidelines til at definere, hvad der er hadefulde ytringer og hvad der ikke er, så kan vi ikke ignorere faktorer som sætningens melodi og den indre stemme.

My Hips Don’t Lie – Fysiologiske signaler fortæller sandheden
Forskerholdet har i forbindelse med deres undersøgelse målt deltagernes fysiologiske reaktioner, når de læser hadefulde ytringer.
Som de første i verden har forskerne monitoreret, hvordan hjernebølger og vejrtrækningsmønstret ændrer sig, når forsøgspersonerne læser en hadefuld besked op. Bliver hænderne svedige, stiger pulsen og udvider pupillerne sig?
Det er interessant, for vi kan se, at der er forskel på, hvad folk siger og hvordan deres krop reagerer.
Oliver Niebuhr fortæller, at forskerne fandt en koalition imellem, hvad der kom ud af forsøgspersonernes mund og hvad deres kroppe fortalte i forbindelse med specifikke sætningsstrukturer.
Det bonede specielt ud i forbindelse med det vi har valgt at kalde ’indirekte hadefulde ytringer’. Det kunne være en sætning, som begynder “Jeg har intet imod muslimer, men…”. Det er politisk korrekt at anse sætninger som disse som værende slemme, og folk siger også, at det er tilfældet, men de reagerer ikke fysiologisk på dem.
Forskeren mener derfor, at det giver mening at kigge på de fysiologiske signaler, da de er direkte indikationer, som ikke er underlagt et socialt filter.
Jeg vurderer, at det er et mere præcist svar du får.
Håber på en fremtid forskånet for had på sociale medier
Målet med forskningen, er at assistere politiske beslutningstagere og sociale medier til at bekæmpe hadefulde ytringer på nettet.
Konklusionen er, at det simpelthen ikke er nok at kigge på specifikke nøgleord. Det giver ikke en fyldestgørende evaluering. Du bliver nødt til at kigge på modtageren og konteksten.
Oliver Niebuhr og hans forskning er en del af det dansk/tyske XPEROHS-projekt, som er støttet af Villum Fonden. En del af projektets partnere rådgiver tyske beslutningstagere i forbindelse med hadefulde ytringer.

Skriv en kommentar