Med knap 1 år til starten af Tour de France i Danmark, er de danske Tour-byer i fuld gang med forberedelserne. De kommende dage er projektfolk fra de fem danske start- og målbyer derfor i Bretagne for at nærstudere årets Tourstart. Her skal byerne bl.a. se nærmere på opbygningen af mål- og startområderne, holdpræsentationen og pressecenteret.

På lørdag er den franske region Bretagne vært for starten på årets Tour de France, som slutter 21 etaper senere i Paris. Årets afslutning på Champs Élysées 18. juli er dog speciel, fordi her overdrages Grand Départ trofæet nemlig til København og Danmark, som dermed officielt indtager rollen som næste sted for Grand Départ. Derfor er den danske tour-organisation taget til Bretagne for at nærstudere afviklingen af starten inden det går løs i Danmark næste sommer.  

Årets Tourstart i Bretagne er særlig vigtig for os, da det er sidste chance for at komme helt ind i det praktiske maskinrum på afviklingen af en Grand Depart – inden vi selv skal stå for de første tre etaper af løbet næste år. Det er en stor opgave, og derfor skal vi have alle detaljerne med, så Tour de France i Danmark bliver den mest unikke start på Touren nogensinde med gul folkefest i de danske byer, siger Alex Pedersen, direktør for Grand Départ Copenhagen Denmark 2022 I/S

Fra 24. juni -1. juli vil de franske arrangører af årets Grand Départ blive set over skuldrene af de danske Tour-byer, som bl.a. skal besøge mål- og startområdet i Brest, Pontivy og Tours. Alt sammen for at få inspiration og knowhow til at sikre den bedst mulige afvikling af den danske Tour-start i 2022.

Den danske delegation består af bl.a. projektledere fra de fem danske Tour-byer: København, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg, og det danske toursekretariat. Herunder politi- og beredskabsfolk, og teknisk personale fra de fem danske Tour-byer. Der er forskellig længde for faggrupperne, da de hver især alene deltager i de dele af studieturen, som er relevante for deres opgaver ifm. afviklingen af den danske Tour-start.

Program i oversigt:

Tid Aktivitet                                 
Torsdagd. 24.juni2021
13.00-15.00 Besøg i Permanencen og pressecenteret i Brest (KBH)
18.30-20.00Holdpræsentation
Fredagd. 25.juni2021
11.30-13:00 Besøg i Fan Park (København) 
15.30-17.30 Besøg i startområdet (København) 
Lørdagd. 26.juni2021
09:00-12:00Besøg i startområdet – afvikling af 1. etape (København)
14.30-17.30 Besøg i målområdet i Landerneau (København) 
Søndagd. 27.juni2021
10.00-14.00Besøg i startområdet Perros-Guirec (København)
14.00-17.30 Besøg i målområdet i Mûr-de-Bretagne (Sønderborg og Nyborg) 
Mandagd. 28.juni2021
06.30-12.00 Se opbygning af målområde i Pontivy (Sønderborg og Nyborg) 
12.00-18.00 Besøg målområdet i Pontivy – afslutning af 3. etape (Sønderborg og Nyborg)
Onsdagd. 30.juni
21.00-24.00 Se opbygning af startområdet i Tours (Roskilde og Vejle) 
Torsdagd. 1.juli
10.30-13.30 Besøg i startområde i Tours inkl. Reklamekaravane og indskrivning af ryttere (Roskilde og Vejle) 

FAKTA

  • Når Tour de France slutter i Paris den 18. juli til sommer, modtager Danmark på Champs-Élysées det såkaldte Grand Depart trofæ, som officielt markerer og symboliserer, at Tour de France næste gang starter i København og Danmark. Det sker, når bestyrelsesformanden for den danske Grand Départ, overborgmesteren i København Lars Weiss, modtager trofæet fra løbsdirektør Christian Prudhomme.
  • Grand Depart byer har nemlig altid den ære at få overdraget trofæet, som således tidligere har været udstillet i bl.a. Korsika, Yorkshire, Utrecht og Bruxelles.
  • Grand Départ Copenhagen Denmark afvikles 1-3 juli 2022.
  • Følg løbende nyheder og al information om Tour de France i Danmark på hjemmesiden www.letourcph.dk og på sociale medier: @letourdkpå Facebook, Twitter og Instagram.
  • ASO står for Amaury Sport Organisation, som ejer og afvikler bl.a. Tour de France.
  • Projektorganisationen bag Tour de France i Danmark regner med få coronarestriktioner til næste sommer, og forventer derfor flere hundrede tusinder af gæster i fem danske mål- og startbyer og langs de danske landeveje.
  • Grand Départ Copenhagen Denmark 2022 I/S, som står bag organiseringen af Grand Départ i Danmark. Der er samtidig nedsat et projektsekretariat, som står for den daglige drift af interessentskabet. Alex Pedersen er direktør.
0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer