Dansk Sygeplejeråd er uforstående overfor, hvorfor regeringens såkaldte krigskasse tilsyneladende ikke indeholder ekstra midler til at sikre arbejdsmiljøet og lønnen til de medarbejdere, der er forudsætningen for, at vi fortsat kan have tillid til sundhedsvæsenet.

Finansloven for 2021 burde markere startskuddet til et opgør med flere års underfinansiering af sundhedssektoren. Det ser der ikke ud til at være lagt op til.

De sidste mange år er sundhedsvæsenet blevet underfinansieret. Regeringen har lovet at dække den demografiske udvikling, og det har de leveret på de seneste to år. Men de dækker ikke stigende udgifter til medicin, nye behandlinger – eller fagligt forsvarlige normeringer.

Sundhedsvæsenet kan ikke løfte to opgaver på én gang

”Konsekvensen så vi i foråret: Coronakrisen viste, at Danmark ikke har et sundhedsvæsen, der både kan fungere som daglig hjælp til syge borgere – og løse en pandemi samtidig. Enten giver man borgerne, hvad de har ret til, eller så sætter vi patientrettigheder ud af kraft og løser en pandemi. Vi kan ikke gøre begge dele – det så vi i foråret, hvor man udskød alle ikke livsvigtige operationer og aktiviteter for at få kapacitet og personale til at løfte coronaberedskabet,” siger Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd.

Personalet har med andre ord reddet sundhedsvæsenet, så man stadig kan have tillid til sundhedsvæsenet.

Coronakrisen har også vist, at når først krisen rammer, kan den kun løses ved at trække meget på personalet. Medarbejdere i sundhedsvæsenet har udvist enorm fleksibilitet. De er blevet hyldet men ikke belønnet. Arbejdsgiverne har givet indtryk af, at det er vejen frem i fremtidens sundhedsvæsen.

”Men den går ikke en gang til, forudser Grete Christensen og fortsætter:

”Det er svært at se i finanslovsforslaget for 2021, hvordan styrkelse af styrelser og ministerier skal løse den underkapacitet, der eksisterer derude, og som i sidste ende er der, hvor der skal ageres i en sundhedskrise,” konkluderer Grete Christensen og slår fast.

”De sundhedsfaglige medarbejdere efterlyser anerkendelse for den helt ekstraordinære indsats i foråret – og det er mere end tak og sang.”

Flere sygeplejersker

Regeringen afsatte sidste år midler til at ansætte 1000 flere sygeplejersker, og det er et første og godt skridt på vejenmod genopretning. Der er tale om en bunden opgave for regionerne.

Det kan dog kun lykkes, hvis de samme regioner, der er arbejdsgivere, formår at fastholde de sygeplejersker, der er derude, pointerer DSR-formanden:

”Efter forårets sundhedskrise stejler flere sygeplejersker ved tanken om at skulle indgå i et fortsat coronaberedskab på de gældende vilkår. Det er ikke vilje, der mangler, men kræfter.”

Og i sidste uge viste de første resultater af en undersøgelse fra VIA University College, at mange sygeplejersker overvejer at forlade faget pga. arbejdsmiljøet, når de har arbejdet i to år eller længere. Undersøgelsen sætter desuden en tyk streg under, at det har intet med corona at gøre.

Hvis arbejdsmiljøet ikke bliver bedre, fortsætter flugten. Den bundne opgave for regionerne må derfor også omfatte forbedringer af arbejdsvilkårene.

Derfor mener Dansk Sygeplejeråd, at regeringen og Folketinget står overfor en alvorlig udfordring på den korte og den lange bane: Der er brug for at tilføre midler til at sikre arbejdsmiljøet og lønnen til de medarbejdere, der er forudsætningen for, at vi fortsat kan have tillid til sundhedsvæsenet.

”Det er vores sundhedsvæsen, patientsikkerheden og borgernes adgang til velfærd, som er på spil. En runde corona mere – så får vi problemer. Fleksibiliteten var nødløsningen i foråret, men den går ikke flere gange,” spår Grete Christensen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer