Forside Fredericia Dansk opvisning: Vinder åbningskampen med 23 mål

Dansk opvisning: Vinder åbningskampen med 23 mål

DEL
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Det danske herrelandshold indledte torsdag aften VM-slutrunden i håndbold på dansk grund. Det sket i Royal Arena, hvor det danske mandskab sejrede med 39-16 mod chanceløse Chile.

Forventningerne var skruet i vejret, stemningen var i top og det summede af folkefest. En fest var det allerede, da H.K.H. Kronprins Frederik blev modtaget som en folkehelt, da han åbnede den danske del af VM-slutrunden, der afholdes sammen med Tyskland, der forinden havde tævet Korea.

H.K.H. Kronprins Frederik var en populær skikkelse i Royal Arena. Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Folkefesten fortsatte under præsentationen, og stemningen fik yderligere et nøk op under nationalsangen og spillerpræsentationen. Stemningen blev bestemt ikke dårligere af, at Danmark kom flyvende ud af startboksen.

Bortset fra en chilensk føring på 1-0 stod der Danmark på det hele. Casper U. Mortensen bragte Danmark foran 2-1, og så eksploderede Royal Arena, og den tidligere FHK-spiller gik i særdeleshed forrest, da han med sin fjerde scoring på lige så mange forsøg bragte Danmark foran 1-7 efter syv minutters spil.

Den danske fremmarch fortsatte. Chile kunne ikke modstå den danske fysik, og det gjorde, at danskerne efter et kvarters spil var i front me 4-12, hvilket fik det sydamerikanske til at forlange timeout.

Danmark fortsatte med at buldre videre, og Casper U. ville have Royal Arena med og gav publikum fuld valuta for pengene, da han scorede på en afslutning bagom ryggen på en kontra. Det hele endte otte mål på otte forsøg for den Casper U., efter første halvleg, som Danmark gik til pause 4-22.

Casper U. Mortensen var den helt store oplevelse i første halvleg med otte mål på otte forsøg. Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Fra anden halvlegs start var der vagtskifte på det danske hold. Ud gik Niklas Landin, Lasse Svan og den helt store danske profil, Casper U. Mortensen. Ind i stedet Jannick Green, Hans Lindberg og Magnus Landin.

Trods den markante danske pauseføring kørte det danske tog videre. 11-32 var stilingen 43 minutter inde i kampen, hvor den danske bredde virkelig blev foldet ud.

På trods af spændingen udeblev i anden halvleg holdt de danske spillere fanerne højt, og endte med at vinde en storsejr i åbningskampen på xx-xx.

Næste gang Danmark skal i aktion til VM er på lørdag 20:15, hvor modstanderen er Tunesien i Jyske Bank Boxen.

https://www.facebook.com/mrhoejer/
Annonce
DEL