Har man sagt Danmark og OL, så har man også sagt Eskild Ebbesen, der har vundet tre guldmedaljer og to bronze. Tidligere på ugen blev han præsenteret som en del af Fredericia Eliteidræts satsning på OL 2024, hvor otte lokale atleter er involveret.

Den 48-årig Eskild Ebbesen, der var en del af den danske guldfirer, hvor han vandt OL-guld tre gange, to OL-bronze, seks VM-guld og to VM-sølv. Den erfaring Ebbesen har prøvet på egen krop skal han nu formidle videre til Fredericia Eliteidræts satsning frem mod OL 2024.

»Det er spændende. Jeg kommer til at lave worksshop med dem og glæder mig til at høre atleternes historie og deres udfordringer og give dem det ekstra der gør, at de får forløst der potentiale og at så mange kommer til 2024,« siger Eskild Ebbesen til AVISEN, og kommer ind på, hvad han kan hjælpe atleterne med:

»Jeg har selv været der og prøvet at være i den situation de er i. Det vil sige, at jeg har let ved at sætte mig i deres situation og se ting ude fra, som de ikke ser. Trænerne ser en del, men jeg kan se ekstra ting, som de ikke er opmærksomme på i deres dagligdag. Det kan være med til at gøre en forskel på få procenter,« siger Ebbesen.

Eskild Ebbesen har siden han stoppede karrieren efter OL 2012 blandt andet holdt foredrag og haft med atleter at gøre, men ikke på samme måde som det bliver tilfældet nu.

»Jeg har arbejdet med atleter, men ikke i sådan et forløb som det her. Jeg har gjort det i mange virksomheder med ledere og medarbejdere, så jeg har prøvet processen før med handlingsplaner. Det er lettere for mig her, da jeg kan sætte mig ind i deres hverdag med lavpraktisk ting,« siger Eskild Ebbesen, der ikke kender atleterne specifikt, men har hørt gode ting om dem:

»På den måde kender jeg ikke til deres potentiale, men det jeg hører er , at der er otte der har muligheden, og hvis halvdelen kommer med er det godt, men jeg håber, at de alle komme med,« forklarer Eskild Ebbesen.

Aldersmæssigt springer fra atleterne fra 16-årig Ida Krum til 25-årig Henrik Klemmesen, og der er forskel på aldersmæssigt, i forhold til hvad man kan håbe.

»For dem, der er meget unge, er det ikke farligt ikke at lykkes i 2024, da man har 2-3 chancer til, og dem der er ældre har ikke så mange chancer tilbage,« konstaterer Eskild Ebbesen og kommer ind på, hvad OL har betydet for ham personligt:

»For mig har OL været det ultimativt største i min idrætsgren og det er det også for dem, der er med her. Det er den største oplevelse for dem, og for mig har det været kæmpe oplevelse at være en del af holdet. Det er noget kun få får lov til at opleve,« siger Eskild Ebbesen, der skal være med til at få de fredericianske atleter til at få opfyldt deres OL-drøm.

De otte atleter, som Fredericia Eliteidræt, i samarbejde med specialforbundene, i første omgang satser på er:  Ida Krum (banecykling), Clara Westergaard (banecykling), Anna Skade (skydning), Nicklas Kildehøj (skydning), Henrik Klemmesen (triathlon), Alberte Kjær Pedersen (triathlon), Malte Lindeblad (svømning) og Magnus Dyhre (BMX).

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer