Forside Fredericia Dansk Folkeparti: Vi skal finde penge til sidste del af Sundhedshuset

Dansk Folkeparti: Vi skal finde penge til sidste del af Sundhedshuset

DEL
Susanne Eilersen. Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Sundhedshuset blomstrer, det fortæller i hvert fald den seneste status som Sundhedsudvalget i Fredericia Byråd har fået. Dog er der ikke en pose penge fra Ministeriet, så den sidste etape af Sundhedshuset ser besværet ud.

Det går godt i Fredericia Sundhedshus, der begynder at blive fyldt op – og inden længe er totredjedele af byggeriet færdigt. Men den sidste del ser ud til at lade vente på sig, for der kommer ikke flere penge fra Ministeriet til at komme i mål med projektet. Det ærgrer Dansk Folkepartis Susanne Eilersen, der vil kæmpe for at finde pengene på budgettet for 2020 i Fredericia Kommune.

“Vi mangler tredje etape, en etape der kan fuldende det her projekt vi er startet med. Vi har ikke fået tilskud fra Ministeriet, og det er en for stor post til at kunne dække ind under drift, så vi skal have sat den på budgettet”, siger Susanne Eilersen til Fredericia AVISEN.

“De gode folk der allerede har etableret sig i Sundhedshuset er meget overbærende overfor den larm der til tider er med byggeri, men alt har også en grænse. Jeg tror at tålmodigheden slipper op på et tidspunkt, så vi skal komme i mål inden alt for længe”, fortsætter Eilersen.

“Som udvalgsformand, og for den sags skyld også på vegne af Dansk Folkeparti, så vil jeg kæmpe en kamp for at vi får færdiggjort Fredericia Sundhedshus. Jeg vil kæmpe for at vi finder pengene på budgettet for 2020, og hvis vi bliver nødt til at dele sidste etape op i to mindre bidder, ja så gør vi det. Vi skal færdiggøre det projekt vi er startet”, slutter Susanne Eilersen.

http://bit.ly/sofielindelecture
DEL