I en serie bringer vi på Fredericia AVISEN portrætter af de forskellige politiske partier i Danmark. Målet er at afdække grundlag, udvikling og nutiden for de danske partier. Vi har skrevet om Socialdemokratiet,  Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Denne gang er turen kommet Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti er meget populært i Danmark – i hvert fald hvis man ser på mandattal. De er kendt for deres stegte flæsk med persillesovs og en kritisk linje overofr indvandrere. I Fredericia Byråd fik de valgt tre personer ind, men en enkelt meldte sig ud og er nu løsgænger.

Udbryderne satte præg på dansk politik

 I 1995 stod Pia Kjærsgaard og tre andre udbrydere fra Fremskridtspartiet på et pressemøde og præsenteret det nyeste skud på stammen i dansk politik: Dansk Folkeparti. Partiet blev stiftet som et modsvar til de meget anarkistiske tilstande man så i Fremskridtspartiet 

Linjen for det nye parti var klar: Danskheden og det nationale var i fokus. Man lavede et principprogram hvor en restriktiv og stam udlændingepolitik var hovedpunktet. Desuden stillede man sig allerede fra starten kritisk overfor EU og i særdeleshed den politiske integration i EU.

Dansk Folkeparti havde også mere traditionelle punkter på dagsordenen. De ældres forhold skal forbedres og ventelisterne på sygehuse og plejehjem skulle ned. Punkter man har set i samme stil hos de eksisterende røde partier.

Pia Kjærsgaard som frontfigur

I 1996 valgte det stiftende landsmøde at Pia Kjærsgaard skulle være leder af det nye parti. Man fik lynhurtigt 6.500 medlemmer. Hvis nogen medlemmer kritiserede ledelsen offentligt, blev de hårdt sanktioneret – i de fleste tilfælde med eksklusion.

En ung Pia Kjærsgaard.
Foto: Søren Hytting

Med Pia Kjærsgaard i front har Dansk Folkeparti øget deres stemmetal ved alle valg indtil 2011. Fra 13 mandater i ’98 til 24 mandater i 2004. Dansk Folkeparti har også været tæt på de fleste regeringer i deres eksistensperiode. De har altid støttet en blå regering – og i 2005 blev de parlamentarisk grundlag for Anders Fogh Rasmussens VK-regering. I 2011 gik DF dog tilbage – hvilket var medvirkende til en valgsejr til de røde partier.

En æra sluttede i 2012

2012 er et årstal som Pia Kjærsgaard med stor sandsynlighed husker meget godt. Hun valgte at træde tilbage som formand – og en ny skulle overtage Pias politiske mesterværk. Kristian Thulesen-Dahl fra Thyregod i Jylland var den nye frontfigur. Et valg der skulle vise sig at være godt.

Det var en stolt formand der så valgresultatet i 2015.
Foto: Linda Kastrup

Ved Folketingsvalget i 2015, det første med Thulesen-Dahl som styrmand, gik Dansk Folkeparti frem igen. Denne gang blev de med deres 37 mandater det største parti i blå blok. De mange mandater var afgørende for, at Lars Løkke kunne sætte sig til rette i Statsministeriet igen.

Dansk Folkeparti – også i fremtiden?

Kristian Thulesen-Dahl er det største parti i blå blok – men er ikke gået med i en blå regering. Ikke første gang med den rene Venstre-regering, men ej heller gik de med i regering da Konservative og Liberal Alliance trådte ind. Hvordan kan man undlade at tage regeringsansvar, når man er det største parti? Det første er selvfølgelig, at Dansk Folkeparti ikke gik til valg på en statsministerpost – eller en regering. De gik til valg på mest mulig indflydelse. De er altså ligeglade med ministerbiler og en fed pension, så længe de får deres politik gennemført.

Men får de også mest ført i gennem uden for en regering? Ja altså de får i hvert fald lavet modspil til regeringen – men det gør de røde partier jo også. Hvorfor har man valgt at være parlamentarisk grundlag, når man er så uenig?

Man har længe flirtet med Socialdemokratiet og lavet mange aftaler uden om regeringen med dem – hvorfor støtter man så ikke bare dem i stedet? Det er et ofte stillet spørgsmål i dansk politik, og jeg tror det munder ud i noget historie. Man har traditionelt støttet de blå, så det vil være et stort spring at tage et anet synspunkt nu. Men kan de så aldrig ændre det? Jo, det kan de. Jeg tror på, at Dansk Folkeparti vil bevæge sig mere mod en støtte af Socialdemokratiet – eller endda selv gå efter en post som landets overhoved. Man valgte overordnet ved kommunalvalget i 2017 at støtte størst indflydelse fremfor partifarve. Et skridt på vejen.

Er Kristian Thulesen-Dahl manden der kan løfte opgaven?

Er Kristian Thulesen-Dahl så den rette mand? Han er i hvert fald en populær herre i landet, og han trækker en masse stemmer. Han er en politisk håndværker, der ved hvor han kan skrue og hvor han ikke kan. Han skal bare passe på, at han ikke skruer på de forkerte knapper – som når han går direkte ind i en konflikt om overenskomster. Det gav lidt modvind. Men i det store hele, tror jeg at Dansk Folkeparti topper med Kristian Thulesen-Dahl. Om det er nok til Statsministeriet tør jeg ikke gætte på.

Hvad tænker du? Kan Dansk Folkeparti tage statsministeriet? Og Er Kristian Thulesen-Dahl manden der kan gøre det?