Ældre Sagen kunne forleden berette om, at Fredericia Kommune ikke har tilbudt ekstra rengøring efter Corona, som de ellers har pligt til. Det vækkede undren hos Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti. Denne sag gav anledning for Inger Nielsen og Susanne Eilersen til at se nærmere på området, hvor de nu ser et behov for at re-tænke og genindføre klippekortsordningen.

https://www.fredericiaavisen.dk/eilersen-har-alle-faaet-tilbudt-den-ekstra-rengoering-de-har-krav-paa

“På baggrund af det her har vi besluttet i Dansk Folkeparti, at vi vil genindføre klippekortet i en Fredericia-version. Vi er ved at udfase det nu, fordi det ikke blev brugt. Vi ramte serviceloftet og har brug for flere hænder. Så blev vi informeret om, at der stod penge i ordningen der ikke blev brugt, hvorfor vi udfasede det for at bruge pengene på området”, forklarer Eilersen og fortsætter:

“Men det har vi i Dansk Folkeparti revurderet, for vi vil gerne til budgettet afsætte 2 millioner kroner til at genindføre det i en Fredericia-version. Vi tror i høj grad, at det ikke blev brugt fordi vi ikke var gode nok til at oplyse omkring det”.

Annonce

“Nu vil vi gerne lave en ny version af klippekortet der gør det muligt for alle der er visiteret til hjemmehjælp at søge ind på det. Vi skal se om ikke vi kan få det markedsført bedre, så borgerne ved at det eksisterer. For det er et tilbud der kan komme mange borgere til gavn. Hvordan snittet lige skal ligge, det tager vi når det er kommet med i budgettet. Men vi tror faktisk, at man ved at betænke klippekortet kan give borgerne glæde af det”, siger Susanne Eilersen.

“Det er tænkt som en mulighed for at gøre en ekstra indsats i forhold til borgerens behov. Vi skal væk fra det her one-size-fits-all for ældre. For den her ældregruppe er ligeså forskellig som antallet af ældre i den. Det er ikke borgerne der skal passe i kasser, det er kommunens service der skal tilpasses den enkelte borger. Der giver klippekortet mere fleksibilitet. Det kan være en ekstra time med rengøring, en gåtur og meget andet. Man kan spare sammen og få en tur ud fra hjemmet, hvor man kan have en hjælper med”, siger Susanne og fortsætter:

“Det der med, at man kan spare noget tid sammen til at gøre lige hvad man vil, fremfor at det altid er de faste ting. Vi er vidt forskellige, fordi man har en alder er man ikke ens som mennesker. Man har vidt forskellige interesser, som man gerne vil indfri nogle behov for. Den tanke mener vi, at man godt kan indfri med et klippekort. Det handler om ren og skær livskvalitet. Og vi skal huske, at vi alle bliver gamle en dag. Den filosofi synes jeg, at vi har glemt”.

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Hans Thomassen
Hans Thomassen
2 måneder siden

Fantastisk DF og Susanne Ejlersen har selv været med til at udfase klippekortordningen her i Fredericia,
den blev ikke brugt af så mange, men det var fordi Fr. Kommune kun havde visiteret de aller svageste.
Kun 17 kommuner har fravalgt og den ene altså Fredericia med stemmer på DF
Det var ellers det budgetforlig der var det flotteste i mands minde måske nogensinde???
Men pludseligt er der lidt røre om det og så vender DF på en tallerken. igen,igen.