Fredericia – Vejle Håndbolddommerklub er glade for igen i år kan præsentere den 26. udgave af Nordea Fonden Cup 2018, Danmarks Største en-dags-stævne for U-10 hold.

Stævnet løber af stablen i Fredericia Idrætscenter d. 30. december 2018 fra kl. 8.00 til kl. 19.30.

Der er til dette års stævne tilmeldt ikke mindre end 67 og 125 kampe som er 10 hold og 25 kampe mere end sidste år. Af de tilmeldte klubber er der mange der har deltaget i alle årene; blandt de lokale klubber kan der nævnes: Smidstrup/Skærup IF, Fredericia HK, Taulov/Skærbæk IF, Søndermarken Vejle, og Vejle HK. Vi skal også byde velkommen til nye klubber som deltager i vores stævne, her kan blandt andet nævnes Sejs Svejbæk.

Stævnet har gennem årene givet genlyd vidt omkring, og igen i år er der også deltagende hold, der kommer langvejs fra. Der er blandt andet hold fra Odense, Silkeborg og Århus.

Til stævnet spilles der i drenge og pige rækker opdelt i A, B og C puljer, og i år har vi hold i alle rækker hvilket glæder os rigtig meget.

”Grundideen bag stævnet er, at det skal være et breddestævne, hvor alle kan deltage uanset niveau. Det skal være et stævne, hvor glæden ved legen med bolden er det fremherskende.” – Kurt Jørgensen, stifter af Nordea Fonden Cup

Der vil være præmier til de bedst placerede hold i alle rækker. Der vil være præmier til nr. 1, 2, 3 og 4, dog ikke i A rækkerne samt pokal til det vindende hold i hver række. 

Stævnet bliver afholdt af Fredericia – Vejle Håndbolddommerklub. 

”I dommerklubben har vi i de seneste sæsoner uddannet rigtig mange nye håndbolddommere. Ved dette stævne, har vi en oplagt mulighed for at give de nye dommere nye udfordringer. Ligeledes er det også en rigtig godt at kunne lave et mix af både nye og mere erfarne dommere, da alle, navnlig de nye, kan lære rigtig meget. Det skaber et rigtig godt sammenhold på tværs af alle aldre, hvilket er utrolig vigtigt for en klub som os.”– Jonas Primdahl, Formand for Fredericia – Vejle Håndbolddommerklub.I år er der 125 kampe der skal afvikles, og vi er rigtig glade og stolte over, at kunne fortælle, at det endnu engang udelukkende er dommerklubbens egne dommere, som passer tjansen bag fløjten. 

https://jutlander.dk/om-jutlander-bank/om-os/afdelinger/fredericia
Annonce