Med 23 procent af stemmerne har Haslev i Faxe Kommune vundet konkurrencen om at blive Danmarks Smukkeste Stationsby. Haslev løber med sejren i et felt bestående af 10 nominerede kandidater fra hele landet. På 2. pladsen kommer Bramming i Esbjerg Kommune og på 3. pladsen Odder by i Odder Kommune. Det er organisationen Historiske Huse, der har afholdt konkurrencen med det formål at sætte fokus på byernes kvaliteter og de udfordringer, stationsbyerne står over for – og for at minde kommuner, bygningsejere og borgere om at passe rigtigt godt på vores historiske stationsbyer. Der er omkring 500 stationsbyer i Danmark. Konkurrencen er støttet af Realdania.

Tæt kapløb og intens spænding
”Der har været massiv lokal opbakning i byerne og godt 6.000 danskere har stemt på deres favorit blandt de 10 nominerede stationsbyer. Alle 10 stationsbyer har gjort sig fortjent til hæder, og det har været fantastisk at se, at der heldigvis stadig er både ejere og kommuner, der passer på bygninger og kulturmiljøer og dermed bevarer både enestående håndværk, skønhed og historie til glæde for os andre og kommende generationer,” siger Birthe Iuel, direktør for Historiske Huse.
Rige på historiske kulturmiljøer og bygningsarv
Historiske Huse afholdt konkurrencen for at gøre opmærksom på stationsbyernes bygningsarv og for at pege på, hvor vigtigt det er, at kommunerne registrerer og laver lokalplaner, der sikrer kulturarven. En undersøgelse fra Realdania viser, at der er stor interesse blandt danskerne for kulturmiljøer, der kan fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie. Kulturarven skaber livsglæde og fællesskaber og er løftestang for lokal udvikling.
”Stationsbyerne er rige på netop historiske kulturmiljøer og bygningsarv, og de har et potentiale både nu og i fremtiden, når det gælder bosætning, beskæftigelse og turisme. Og ikke mindst lokal identitet og stolthed uden for de store byer. Vi håber, at befolkningen får øjnene op for stationsbyernes kvaliteter, og at kommunerne sørger for at passe på de historiske bygninger, der stadig står og fortæller historien om de byer, der opstod omkring de nye jernbanestationer for omkring 150 år siden. Selvom der i sådan en afstemning kun kan være én vinder, er alle kandidaterne værd at besøge og hædre,” understreger Birthe Iuel.

Alle har kunnet stemme online på deres favorit de seneste 14 dage, og det har godt 6.000 gjort. Det har kun været muligt at afgive én stemme pr. husstand/ip-nummer.
Haslev er en værdig vinder
Haslev er oprindeligt en gammel landsby, der med anlæggelsen af banen i 1870 udviklede sig hastigt og fik både rådhus, tinghus, butikshandel, teater, håndværksvirksomheder og industri.
”Blandt mange fine stationsbyer er Haslev en værdig vinder. Den har næsten alle de elementer, der hører stationsbyen til og bebyggelsesstrukturen omkring jernbanen og Jernbanegade fortæller historien om byens udvikling. Samtidig er der mange velbevarede bygninger med fine dekorative detaljer, murværksudsmykninger, udskårne tagudhæng og i det hele taget mange historiske huse med et legende og kreativt udtryk,” siger Birthe Iuel og fortsætter:
”Udover de smukke bygninger i centrum som for eksempel stationen, købmandsgården og posthuset er der mange fine og velbevarede villaer i sidegaderne. Både i overdådig historicistisk stil med masser af finurlige detaljer og i den senere Bedre Byggeskik stil, som er mere stram, harmonisk og uden for meget arkitektonisk pynt. Samtidig har byen formået at bevare liv og aktivitet i de centrale historiske byrum.”

FAKTA:
Om konkurrencen:
Historiske Huse kårer Danmarks Smukkeste Stationsby for at sætte fokus på de kvaliteter, som vi stadig har i mange stationsbyer, og som vi bør passe på i fremtiden. Stationsbyerne er rammen for tusindvis af danskeres liv, men de er også kulturmiljøer, der rummer fortællingen om vores fortid og de forandringer, der skabte det Danmark, vi kender i dag. Der er godt 500 stationsbyer i Danmark.
I forbindelse med konkurrencen er der lavet en film, der viser byerne og fortæller historien – den kan ses her og er til fri afbenyttelse: https://youtu.be/FBO-mhtsc4s
Historiske Huse (tidligere under navnet Bygningskultur Danmark) har siden 2011 gennemført 7 konkurrencer for at finde frem til Danmarks Smukkeste Landsby, Danmarks Smukkeste Købstad, Danmarks Smukkeste Almene Bolig, Danmarks Smukkeste Præstegård, Danmarks Smukkeste Bondegård, Danmarks Smukkeste Herregård og Danmarks Smukkeste Vandmølle. Det overordnede formål har været at sætte fokus på vores byggede kulturarv udenfor de store byer og betydningen af denne for bosætning, beskæftigelse, turisme og lokal identitet og stolthed.
Danmarks Smukkeste Stationsby har 10 nominerede byer, som er udvalgt af konkurrencens 5 eksperter:

• Peter Dragsbo, Tidligere direktør for Museum Sønderjylland og forfatter til flere bøger om bygningskultur og arkitektur.
• Henrik Harnow, direktør for Museum Sønderjylland og tidligere direktør for Jernbanemuseet.
• Mette Thøgersen, Leder af Nyborg Slot & Kulturarv, forfatter til afhandling om urbaniseringen af landdistrikterne.
• Simon Ostenfeld Pedersen, Lektor ved Aarhus Arkitektskole samt leder af projektet ”Screening af Danmarks kulturmiljøer.”
• Claus M. Smidt, Seniorforsker, tidligere museumsdirektør, mag. art. og forfatter til en række bøger om by- og arkitekturhistorie.

Seneste tal og undersøgelse om kulturarven:
Realdania har gennemført flere store undersøgelser for dels at skabe indsigt i, hvad kulturarven betyder for danskerne, deres livskvalitet og fællesskaber. Og dels for at få indblik i, hvordan danskerne bruger kulturarven, hvad de særligt interesserer sig for, og om der er ændringer over tid. I 2017 deltog 1.000 danskere i en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet YouGov. I 2020 blev den udvidet til i alt 2.000 danskere i alderen 18-74 år.
Undersøgelsen kan findes HER.

Den endelige stilling blev:

  1. Haslev
  2. Bramming
  3. Odder
  4. Skørping
  5. Lunderskov
  6. Tølløse
  7. Aarup
  8. Vinderup
  9. Sindal
  10. Brenderup

De 10 nominerede kandidaterne er udvalgt af konkurrencens 5 eksperter efter en række kriterier:

  1. Station, intakt spor eller tracé, banevandtårn, remise o.l.
  2. Forekomsten af oprindelige bygninger med nuværende eller tidligere enkeltfunktioner (apotek,
    købmandsgård, jernbanehotel, skole, mejeri, forsamlingshus, småindustri, missionshus m.fl.).
  3. Hovedgade med handelsfunktioner, særligt fremtrædende forretningsejendomme med markører
    (påskrift på gavl, skilt, let genkendelighed osv.) og med så få huller som muligt.
  4. Boligbebyggelse fra anlæggelsen.
  5. Senere generationer af bebyggelse (byhuse med frontispice, villaer).
    Fotos af stationsbyerne, som er taget i foråret 2020, kan ses og frit benyttes af pressen HER / Billedkreditering: Historiske Huse.
    Stationsbyernes historie:
    Jernbanen var begyndelsen på et nyt eventyr i Danmark. Den åbnede landets indre op og omkring den opstod nye byer, nyt liv og nye historier.
    Fra 1850 og særligt i perioden 1880-1920 voksede en masse nye byer op mellem de gamle købstæder. De opstod omkring de nye stationer. Stationerne blev servicecentre, hvor den stigende landbrugsproduktion kunne transporteres fra, ligesom det var derfra at nye industrivarer blev fordelt ud i landet.
    Der er omkring 500 stationsbyer i Danmark. Danskerne kender særligt stationsbyens opbygning fra Matador, og man kan ligefrem kan se en rekonstruktion af Korsbæk By på Dyrehavsbakken, ligesom en hel stationsby er ved at blive bygget op på Frilandsmuseet i Lyngby.
    I de fleste af stationsbyerne er der et jernbanehotel – Postgaarden i Matador – hvor handelsrejsende kunne indkvartere sig ligesom de lokale kan få et måltid og en øl. Posthuset ligger gerne i umiddelbar nærhed af stationen – selvfølgelig fordi posten skulle transporteres med tog. Sparekassen – Korsbæk Bank i Matador – er også gerne en af byens mere imposante bygninger og af central betydning i at understøtte opblomstringen af lokal industri og handel. Derudover Apotek, forsamlingshus, missionshus og også gerne mindre industribygninger, som man stadig kan finde spor af derude. Nogle få steder kan man endda se de vandtårne, der i sin tid blev brugt til at fylde vand på damptogenes kedler.
    Da disse byer blev opført, blev stationsby-arkitekturen set ned på af flere. Bl.a. forfatter og dronning af den gode smag Emma Gad, der forfærdedes over den blandede og dekorerede stil, vi i dag kalder for historicisme. Det hele var nyt og lå ofte på bar mark. Selv kirkerne måtte nybygges og i mange af disse byer kan man derfor se, at man har ”nyere” kirker fra omkring år 1900. Efter de første centrale bygninger stod færdige fulgte håndværkere og handlende, der byggede langs det, der blev den nye bys hovedgade. Disse hovedgader – Algade i Korsbæk – er nok det mange forbinder med stationsbyerne i dag.
    Udviklingen har ikke altid været nådig ved stationsbyerne, og flere steder har de senere år været ramt af butiksdød, manglende vedligeholdelse samt ombygninger, der slører mange af de fine arkitektoniske detaljer. Ofte repareres de murede detaljer ikke, men dækkes til af skilte og pladebeklædning, så udtrykket bliver groft og mere fattigt. Den røde kulbrændte mursten, der blev brugt i stationsbyerne, har et langt mere varieret og levende udtryk end moderne mursten. Det er værd at bevare, men mange steder pudses stenene over, hvilket fjerner historiens spor og skønhed – og blot betyder flere udgifter til vedligehold fremover.
    Om foreningen Historiske Huse:
    Historiske Huse er en interesseorganisation, der arbejder på at skaffe ejerne af de bevaringsværdige og fredede bygninger juridiske og økonomiske forhold, så de nemmere kan bevare deres hus og dermed en væsentlig del af Danmarks kulturarv. Historiske Huse arbejder samtidig med at gøre bygningskultur til en folkesag via bred formidling, kampagner og konkurrencer.
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer