Danmark har to centrale lagre med naturgas – et i Ll. Torup og et i Stenlille. Lagrene opbygges henover sommeren, hvor forbruget er lavt og tømmes delvist om vinteren. Lagrene var på 23 Petajoule i starten af 2022, hvilket svarer til omkring en tredjedel af det årlige forbrug i Danmark.

– I forhold til de tre år op til 2022 var lagerbeholdningen af tilgængelig naturgas lille i starten af 2022, og der har derfor været relativt mindre at tære på end tidligere år, siger Thomas Eisler.

– Lagrenes størrelse kan ses i forbindelse med det faktiske forbrug af naturgas, hvor niveauet i 2022 har været relativt lavt i forhold til de foregående tre år, tilføjer Thomas Eisler.

Disse opgørelser er eksperimentel statistik og opdateres ugentligt.

Find opgørelserne her: https://www.statistikbanken.dk/GASLAGERhttps://www.statistikbanken.dk/GASBRUG 

Læs mere om eksperimental statistik her: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/covid-19-hurtige-indikatorer#hvader

Læs mere om Danmarks brug af naturgas her: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/invasion-af-ukraine#naturgas