Forside Fredericia Danmarks jazzdiva nr. 1 besøger Tøjhuset i selskab med verdenspianisten Nikolaj Hess...

Danmarks jazzdiva nr. 1 besøger Tøjhuset i selskab med verdenspianisten Nikolaj Hess – Caroline Henderson duo kommer til foråret

DEL

Publikum har noget specielt at se frem til torsdag d. 7. marts, hvor de kan opleve Caroline Hendersons fantastiske stemningsfulde koncerter. På scenen kan hun opleves i duoformat sammen med den anerkendte jazzpianist og sin trofaste følgesvend gennem mange år Nikolaj Hess. Duokoncerten giver endnu mere plads til Hendersons fantastiske vokal og til anekdoter og snak mellem numrene i disse mere intime omgivelse.

Caroline Henderson har gennem årene markeret sig som en af de stærkeste sangerinder i nyere dansk musikhistorie med et musikalsk udtryk, der henter inspiration i både jazz, blues pop og elektroniske toner. Hendersons kunstneriske formåen er imponerende med en karriere, der spænder fra prisvindende pladeudgivelser, massive radiohits, anmelderroste koncerter og udsolgte turnéer til film- og tv-optrædener samt anerkendte roller i teaterkoncerter.

Billetsalget er i fuld gang på tojhuset.dk

DEL