Forside Fredericia Danmark tog Jyske Bank Boxen med storm

Danmark tog Jyske Bank Boxen med storm

DEL
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Det danske herrelandshold spillede deres første kamp ved dette års VM i Royal Arena, men nu er turen gået til Jyske Bank Boxen, hvor Tunesien blev nedlagt med 36-22.

Det danske herrelandshold kørte allerede efter torsdagens sejr mod Chile til Herning, hvor det lørdag aften gik løs i Jyske Bank Boxen, der var klædt på til fest mod Tunesien.

Allerede da landstræner Nikolaj Jacobsen gjorde sin entré på banen ti minutter før kampstart fik landstrænerne stemningen helt i vejret. Bedst som man ikke troede, at stemningen kunne blive vildere skete det, da det danske landshold blev præsenteret på halgulvet.

Danmark kom blæsende ud af startblokken. 5-0 viste måltavlen efter fire minutter, hvilket fik Tunesien til at forlange timeout, men lige lidt hjalp det. Det danske tog var fuld af damp fra start, og først efter næsten ni minutter kom Tunesien på måltalven.

Det var ikke mindst takket være en storspillende Niklas Landin, der hev den ene store redning efter den anden frem. Efter 17 minutters spil var hans redningsprocent på uhørte 80 %. På det tidspunkt var stillingen uhørte 14-2 til det danske hjemmehold.

Som første halvleg skred frem fik Tunesien bedre fat angrebsmæssigt, men det danske angrebsspil fortsatte med at flyde. Anført af Rasmus Lauge endte danskerne med at gå til pause foran med 19-10.

I første halvleg så den tidligere FHK-spiller, Casper U. Mortensen, til fra bænken, men fra anden halvlegs start blev den hurtige venstre fløj sat på banen.

Det danske spil hang dog ikke sammen, og det lykkedes for Tunesien at få reduceret til 19-11, og havde det ike været for endnu en stor redning af Niklas Landin var Tunesien kommet på minus syv.

I den anden ende fik Casper U. Mortensen gang i den danske målscoring, da han blev spillet helt fri på fløjen, og topscoreren fra Danmarks åbningskamp svigtede ikke, og bragte Danmark i front med 20-11.

Danskerne fik sat en prop i den lille tunesiske opblomstring. Den danske maskine kørte igen velsmurt, og med 20 minutter tilbage af opgøret var stillingen 24-13 i Danmarks favør. Casper U. Mortensen ville også være med igen, og han svigtede ikke, da han blev spillet fri af Mikkel Hansen, og ske Danmark i front med 26-14.

Da der resterede et kvarter blev det til VM-debut for den danske højre fløj Johan Hansen, der tidligere lørdag blev skiftet ind i truppen i stedet for Hans Lindberg, der blev skadet i kampen mod Chile.

Johan Hansen markerede sig hurtigt. Med et skarpt overblik spillede Henrik Møllgaard helt fri i en kontra, og den danske forsvarsstyrmand scorede sikkert til 30-18, hvilket fik den tunesiske landstræner til at forlange timeout.

Den tunesiske timeout hjalp ikke det store. Casper U. Mortensen gjorde det først til 31-19 med sin tredje scoring på lige så mange forsøg, og en dansk kontra få sekunder efter sendte publikum i ekstase, da Johan Hansen sendte sit første slutrundemål i kassen.

Casper U. ville ikke stå tilbage for sin fløjkollega, og med et lob på et straffekast gav han fuld valuta for pengene til de feststemte tilskuere, der med halvandet minut igen af opgøret kunne se den danske venstre fløj lave sit femte mål til stillingen 35-22.

Danmark endte med at vinde opgøret med 36-22, og har dermed maksimumpoint efter to kampe. Næste gang Danmark skal i kamp er på mandag, hvor modstanderen er Saudi-Arabien klokken 20:15.

DEL