Flygtninge- og udlændingepolitik har i flere år været blandt de hotteste emner på den politiske dagsorden. Krigen i Ukraine er ingen undtagelse, men til trods for den store velvillighed over for de ukrainske flygtninge, har Danmark planer om et asylcenter i Rwanda, der skal huse særligt de afrikanske asylansøgere og migranter.

– Vi er nået så langt, at vi nu er i konkrete drøftelser med Rwanda om at indgå et tæt partnerskab mellem Danmark og Rwanda, lyder det fra den danske udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, der torsdag orienterede Folketingets udlændingeordførere om, at man er nået rigtig langt i forhandlingerne.

Målet for regeringen og Tesfaye er klart: Der skal færre migranter og asylansøgere til Danmark. Ingen skal tage den lange rejse, lyder det fra ministeren.

– Vi ønsker, at flere flygtninge skal beskyttes bedre, og at den illegale migration over blandt andet Middelhavet skal bekæmpes. Målet er at sikre en værdig og bæredygtig fremtidig for flygtninge og migranterne, siger Mattias Tesfaye.

– Under de to ministres besøg blev Danmark og Rwanda enige om at indgå to samarbejdsaftaler, som udtrykker gensidig interesse i et tættere asyl- og migrationssamarbejde og om øgede politiske konsultationer om udviklingssamarbejde. Der er ikke tale om forpligtende aftaler, men de udgør en fælles ramme for det fremtidige samarbejde. De to regeringer vil bruge det næste stykke tid på at drøfte konkrete områder, hvor samarbejdet kan styrkes, skrev Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse allerede sidste år, hvor netop Tesfaye var på besøg i Rwanda sammen med partifælle og udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen.

Aftalen sætter Danmark på kanten

Både EU og Den Afrikanske Union har kritiseret Danmark for at ville indgå denne type af aftale med Rwanda. FN har opgivet at monitorere på forholdene i landet, hvilket stiller Danmark lige på kanten. Der er ikke mange, der anbefaler et samarbejde, men dette til trods har Storbritannien allerede landet en aftale med det afrikanske land.

– Vi skal sikre os, at den eneste måde at få asyl på i Storbritannien er en sikker og fredelig måde. Alt for mange ankommer i små både og forsøger ulovligt at komme ind i landet, lød det fra Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, først i april.

Storbritannien går altså forrest med en aftale, der sikrer en asylbehandling meget langt fra Europa. Intentionerne lyder meget noble, hvor man vil sikre at ingen krydser verdenshavene i overfyldte både. Men samtidig er der tale om et langvarigt politisk mål fra regeringen, der længe har talt om en bedre hjælp i nærområderne. Ved at oprette et modtagecenter i Rwanda sikrer man, at der ikke længere kommer så mange flygtninge til Danmark. Dermed sikres også, at ikke så mange ender på tålt ophold, fordi de aldrig har befundet sig i Danmark, men i stedet i Rwanda.

Men til trods for kritik, er der også ros af Rwanda. Blandt andet har FN’s højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi, rost netop Rwanda for deres arbejde med asylansøgere.

Højkommissæren roste såvel Rwandas regering som Niger, det andet land, der tager imod flygtninge og asylansøgere, der blev evakueret fra Libyen, for deres solidaritet og generøsitet.

– Jeg vil i særdeleshed takke Rwandas regering, lød det fra Grandi.

Ordfører: Jeg tror på Rwandas gode intentioner

Socialdemokratiets integrationsordfører, Rasmus Stoklund, ser meget positivt på en mulig aftale. Han fortæller, at det ligger helt i tråd med, hvad Socialdemokratiet også tidligere har foreslået.

– Vi ønsker ikke at underminere andet end de kriminelle netværks kyniske menneskesmugleri, men vi mener de millioner af flygtninge, der ikke kan finansiere en rejse til DK også har brug for hjælp, og det kan vi sikre resurser til, hvis vi lykkes med et modtagecenter, lyder det fra Rasmus Stoklund på Twitter, hvor SF’s Carl Valentin er noget utilfreds med den mulige aftale.

– Rwanda-modellen er en usolidarisk løsning. Asylsystemet har brug for internationale reformer og ikke dansk underminering. Løsningen er i EU og FN, så det sikres, at rettigheder og konventioner overholdes, lyder det fra Carl Valentin.

– Vi har i flere år haft et mål om at etablere et mere retfærdigt asylsystem, hvor asyl ikke kun er for dem, der har råd til at rejse til Nordeuropa. Vi har haft sonderinger med forskellige lande. Det er nu kredset ind til at være med ét land: Nemlig Rwanda, siger Rasmus Stoklund i et interview med Danske Digitale Medier.

Den kritik der bliver rejst af Carl Valentin, kalder Rasmus Stoklund for legitim, men han tror på, at en aftale med Rwanda vil være positivt for Danmark.

– Det er helt legitimt at være politisk uenig. Men jeg mener selv, at det ville være langt mere retfærdigt, hvis vi fik frigjort midler til også at hjælpe dem der ikke har råd til at rejse ud af flygtningelejrene. Vi kan hjælpe meget mere, hvis vi bruger pengene rigtigt. De fattigste har ligeså meget brug for og ret til hjælp, siger Rasmus Stoklund.

Kritikken fra FN, EU og Den Afrikanske Union er ikke noget, der bekymrer Rasmus Stoklund. Selv peger han mod de føromtalte udmeldinger fra FN’s højkommissær, og stoler på, at Rwanda har gode intentioner og er en god løsning.

– Mit klare indtryk er, at Rwanda har lyst til at tage et stort ansvar for at sikre flere en ordentlig fremtid. De har allerede taget et stort ansvar i at hjælpe i nabolandene. Jeg har stor tillid til Rwandas gode intentioner, siger Rasmus Stoklund.

Storbritannien viser vejen, og det giver Rasmus Stoklund håb for, at Danmark også kan lande en aftale.

Jeg synes det er positivt, at Rwanda og Storbritannien i fællesskab har vist vejen. Jeg tror på, at det gør det endnu mere realistisk for os at lande en aftale, siger Rasmus Stoklund.

– Allerede i vores flygtningeudspil i 2018 foreslog vi den her model. Ikke konkret med Rwanda, men selve modellen. Det har vi arbejdet på at realisere siden den gang. Formålet er flere forskellige ting. Den ene er, at vi får kontrollen tilbage over antallet af flygtninge, der kommer til Danmark. Den anden del er, at vi synes det er uretfærdigt, at vi bruger mange ressourcer på at hjælpe de få, når vi kan bruge de samme penge på at hjælpe mange andre, forklarer Rasmus Stoklund.

Hvornår lander der en aftale?

– Jeg tror og håber, at vi lykkes med en aftale, men jeg tror ikke på, at det er realistisk på den her side af sommerferien, lyder det afslutningsvist fra Rasmus Stoklund, integrationsordfører for Socialdemokratiet.