Forside Danmark Danmark skal vinde og vise god form før EM-kvalifikation

Danmark skal vinde og vise god form før EM-kvalifikation

DEL
#vmpladsen
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

I aften løber de danske drenge på banen i en testkamp mod Kosovo, det er lidt med blandende følelser, da landstræner Åge Hareide hellere ville bruge tiden på træning med holdet.

Danmark har fået en puljelodtrækning, som burde give os håb om deltagelse i EM slutrunden, der udspiller sig 2020. Slutrundekampene spilles i hele 12 forskellige byer i Europa, og for første gang i Telia Parken i hovedstaden.

Danmark er i pulje med Georgien, Irland, Gibraltar og så Schweiz, som vi møder i første puljekamp på søndag.

Men inden kvalifikationsturneringen starter, så er Landsholdet rejst til Kosovo, hvor der er testkamp i aften. Kampen kan ses på Kanal 5 fra klokken 18.00 med kampstart klokken 19.00.

Kampen er uden betydning og det irriterer den danske landstræner Åge Hareide som hellere ville bruge tiden på træningsbanen uden modstandere og fare for skader. Han udtaler til Ekstra Bladet at, “havde det været op til mig, havde vi bare trænet op til Schweiz-kampen, men UEFA siger, vi skal spille kamp”.

Åge Hareide – Foto DBU

Det er en regulering, der er lavet fordi nogle puljer har seks hold og andre ligesom Danmarks pulje fem hold. Så for retfærdighedens skyld er der lagt tvungne testkampe ind ligesom denne med Kosovo.

Min holdning er, at når der alligevel skal være kamp, så lad os komme ud over stepperne og spille op til dans i stærkeste opstilling. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er storfavoritter til at vinde vores pulje og også kampen i aften, så må vi vise det fra start.

Når man kigger på den danske trup, er der altså spillere som er med helt i front i Champions League, ikke kun som vandbærere, men som profiler. Der er spillere fra tophold i store ligaer, det er på tide, at vi sammen går store tider i møde.

Christian Eriksen – Foto: DBU

Christian Eriksen fra Tottenham, Lasse Schöne og Kasper Dolberg fra AFC Ajax er tre spillere, der stadig er med endnu i Champions League, hvor der kun er 8 hold tilbage. De to førstnævnte er begge typer, der kan og skal afgøre kampe, det burde de kunne vise mod Kosovo.

Kasper Schmeichel fra Leicester City FC og Andreas Christensen fra Chelsea FC er profiler i Premier League og burde kunne forsvare os mod de bedste angribere, som de gør på daglig basis i England.

Fra toppen af den tyske Bundesliga har vi både Thomas Delaney og Jacob Bruun Larsen, der tørner ud for BV Borussia 09 Dortmund.

Vi har spillere fra Serie A i Italien og fra La Liga i Spanien, faktisk er det sjældenheder at se Alka Superliga spillere i truppen, så vi må siges at være et internationalt rutineret mandskab.

#vmpladsen – fodboldfest: Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Vi skulle ellers have set Robert Skov fra FC København på banen i Kosovo men den brandvarme målscorer og frisparksekspert er desværre skadet, ligeledes har Victor Fisher også døjet med skader. Det gør, at den eneste Superliga-spiller, der løber på banen i aften er Peter Ankersen også fra FC København.

Der er i mine øjne grobund for med den nuværende trup og kommende EM-kvalifikation at smide forsigtigheden væk og buldre frem som de favoritter jeg, mener vi er.

God kamp.

bit.ly/LethiFredericia
Skal du opleve legenden i Fredericia? Så klik her