Danmark spiller klokken 20:30 mod Frankrig i den sidste kamp i mellemrunden ved EM. Vinder Island mod Montenegro, og vinder danskerne mod Frankrig, er de franske olympiske mestre ude af EM.

Der er dramatik for alle pengene ved EM. Tirsdag aften udspillede der sig et drama af et de helt store i Bratislava, da Sverige vandt 24-23 mod Norge og sendte nordmændene ud. Et lignende drama kan komme til at udspille sig i dag.

Sverige var virkelig oppe imod alle odds. De manglede deres stjernekeeper Andreas Palicka og bagspilleren Felix Clara. Det var tydeligt, at svenskerne især manglede angresmæssige værktøjer, og de var derfor bagud 23-19 med syv minutter igen. Norge fik gummiarme, og Sverige endte med at levere et stort comeback, og sendte nordmændene ud i mørket. Mindre kan også gøre det i dag, men der kan blive drama, siger sportsreporter hos Danske Digitale Medier A/S, Patrick Viborg Andersen, og fortsætter:

– Forudsat, at Island som ventet vinder mod Montenegro, kan der blive drama. For at Island går videre kræver det nemlig, at Danmark vinder over Frankrig, men danskerne er allerede sikret videre avancement. Der er dog det faktum, at danskerne med minimum uafgjort møder det formodet svageste hold, som de kan møde i semifinalen, nemlig Sverige. Alligevel er det forventet, at danskerne vil blande kortene og spare eksempelvis Mathias Gidsel. Danmark kan dog sagtgens matche Frankrig alligevel, og det kan udvikle sig til et drama, hvor Island ikke har deres skæbne i egne hænder.

Hvis Danmark vinder og sender Frankrig ud, vil det formentlig give danskerne en sportslig fordel.

– På papiret er Frankrig et bedre hold end Island, og derfor vil det alt andet lige være at foretrække, hvis de ryger ud. Frankrig floppede gevaldigt mod Island, men at tro de leverer sådan igen i utopi. Derfor vil det klart være at foretrække for Danmark, hvis Frankrig ryger ud, og dermed undgår dem i en mulig finale. Der vil Island være at foretrække fremfor Frankrig, siger Patrick Viborg Andersen.

Udover Mathias Gidsel er der andre spillere, som formentlig vil blive sparet.

– Magnus Saugstrup har trukket et stort slæb, men om han helt kommer til at sidde over har jeg min tvivl til. Til gengæld vil det ikke undre mig, hvis René Antonsen udtages til truppen, og man udelader Henrik Toft efter en ikke så overbevisende præstation mod Holland. Om Niklas Landin spares er op til ham selv, da han spiller, hvis han vil, og det samme bliver tilfældet med Mikkel Hansen. Både Landin og Hansen blev nemlig doseret i kampen mod Holland, og er formentlig ikke spillere, der er på deres limit, forklarer Patrick Viborg Andersen.