Danmark spillede lørdag aften første kamp mellemrunden, hvor Ungarn i sikker stil blev besejret med 25-22, og Danmark har dermed et særdeles favorabelt udgangspunkt inden de to resterende mellemrundekampe.

Jyske Bank Boxen var igen tætpakket. Den store ståtribune bag målet var allerede fyldt, da Sverige spillede den tidlige kamp mod Tunesien, og med hjælp fra medlevende speaker blev hele Byen gejlet endnu mere op. Stemningen kom helt i vejret, da den indskiftede spiller i den danske trup, Henrik Toft, blev præsenteret.

De danske spillere var helt klart fra start. Ungarn sendte til VM 2017 Danmark ud i kulden i ottendedelsfinalen, og der var derfor revanche i luften. Danmark kom tændte ud til opgaven, og var efter ti minutter var stillingen 5-3, men flere tvivlsomme i begge ender uddelt af det tyske dommerpar, R. Schuelze og T. Tonnies gjorde, at forsvarene i begge ender ikke for alvor kom i gang.

Magnus Landin fik en udvisning efter 11 minutter, og det sendte Casper U. Mortensen i aktion. Han fik straks tiltrukket et straffekast, som Mikkel Hansen sikkert scorede på, og modtog folkets hyldest.

Mens Mikkel Hansen fortsatte storspillet fra Norge-kampen kneb det i målet for Niklas Landin, der blev pillet ud efter 0 redninger på seks forsøg.

Gode aktioner angrebsmæssigt af Anders Zachariassen gjorde, at Danmark kom på 12-8. Det tog den ungarske bænk konsekvensen af, da der blev forlangt timeout efter 22 minutter.

Det var samtidig startskuddet til at skaktræk. Nikolaj Jacobsen sendte Magnus Landin på banen igen, og det var der en særlig grund til. Han blev smidt ind frem som fremskudt i det danske forsvar, og det gav effekt.

Jannick Green fik gode arbejdsforhold i målet, og han krydrede et godt indhop med at pille et straffekast fra Ungarns Dominik Mathe. Ved pausen, hvor stilingen var 15-10 i dansk favør, havde Greens redningsprocent sneget sig op på 50 %.

Procenterne kom yderligere i vejret, da den danske nummer 16 diskede op med to store redninger i anden halvlegs indledning, men et par danske fejl i angrebet gjorde, at Ungarn fik reduceret til 17-14 efter 35 minutter.

Anders Zachariassen fortsatte med at storspille på stregen. Hvis han ikke scorede, når han modtog bolden, var der straffekast. Det gav Danmark en føring på 21-16, men Nikolaj Jacobsen ville sætte yderligere skik på tropperne.

Landstræneren forlangte timeout med 17 minutter tilbage af opgøret, og ville øjensynligt lukke kampen og undgå, at ungarerne kom lige så tæt på, som Norge gjorde i slutfasen i torsdagens opgør.

Den ungarske keeper, Marton Szekely, ville dog ikke lade Jacobsens planer blive til virkelighed. Han reddede et forsøg fra Rasmus Lauge, og i den anden ende fik Lauge en udvisning, hvilket gav ungarerne muligheden for igen at komme tættere på.

Jannick Green ville det dog anderledes, dag han satte hånden i vejret og reddede et forsøg fra Mathe. Jyske Bank Boxen kvitterede med at stille sig op, men danskerne kunne ikke komme frem til noget i undertallet og i stedet gjorde Mathe skaden god igen, da han reducerede til 21-17.

Med syv minutter tilbage af opgøret blev Henrik Toft sat i aktion for første gang under VM-slutrunden. Publikum var ellevilde, og jublen blev ikke mindre, da Casper U. Mortensen satte bolden i mål til 24-19, hvilket gjorde, at Ungarn forlangte timeout og de danske fans sejlede op ad åen.

Ungarn forlange timeout med halvandet minut igen ved stillingen 25-21, og fik spillet sig frem til en helt fri chance, men Jannick Green diskede op med en redning.

Han kunne dog ikke stille noget op, da Ungarn fik reduceret til slutresultatet 25-22, som betyder, at Danmark fortsat er ubesejret ved VM-slutrunden og har seks point i mellemrunden.

Næste gang Danmark skal i aktion er på mandag, hvor modstanderen er Egypten i Jyske Bank Boxen.

https://www.laterrazza.dk/
Klik på annoncen og se mere