Forside Kultur Danish Security Fair har vokseværk

Danish Security Fair har vokseværk

DEL

Sikringsmessen i Fredericia må sandsynligvis udvide for at matche interessen

Den 28.-29. august går det løs med den anden udgave af fagmessen “Danish Security Fair” i Fredericia, og interessen for at udstille på sikringsmessen er stor:

– Godt 70 procent af standene, svarende til cirka 1000 kvadratmeter, er allerede solgt eller forhåndsreserveret, og flere navne kommer til hver uge. Så vi får efter al sandsynlighed den positive udfordring, at vi skal udvide messeområdet, vurderer Charlotte Buus, projektleder i MESSE C Fredericia.

Hun opfordrer interesserede udstillere til at tage kontakt til MESSE C snarest, så pladsbehovet kan klarlægges og der kan findes gode placeringer til alle stande.

Konferenceprogrammet til messen er også ved at tage form, fortæller Charlotte Buus. De overordnede temaer vil i år være fysisk sikring, personsikring, datasikring og sikringsteknologier. Der er allerede lavet aftaler med flere eksperter på området – blandt andet bliver der gensyn m ed tech-journalisten Nikolaj Sonne, som kommer og giver sit syn på sikringsteknologier.

Homeland Security Conference

I tilknytning til Danish Security Fair – og under samme tag i MESSE C – afholdes den årlige Homeland Security Conference med forventet 150-200 deltagere. Homeland Security Conference arrangeres af CenSec (Center for Sikkerhedsindustrien i Danmark), som med sine 130 medlemsvirksomheder er Danmarks største klynge af leverandører til primært forsvars-, rum- og sikkerhedsindustrien.

Temaet for konferencen er forsvaret af den såkaldte kritiske infrastruktur mod cyberangreb – det vil sige sektorer som energi, telekommunikation, finans, transport, sundhed med videre.

Deltagerne får også god tid til at besøge Danish Security Fair, oplyser Charlotte Buus.

Se evt. mere på www.danishsecurityfair.dk.

https://v2.billettend.dk/index/eventdetails/eventno/75792
Køb billet her


DEL