Forside FHK Dal vil se klart forbedringspunkt: Vi skal være enige om den defensive...

Dal vil se klart forbedringspunkt: Vi skal være enige om den defensive struktur

DEL
FC Fredericia - Næstved Boldklub. 25. november 2018. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

FC Fredericia spiller søndag mod Lyngby, og i kampen vil fredericianernes cheftræner, Jonas Dal, særligt se et klart forbedringspunkt i forhold til den seneste kamp mod Fremad Amager.

Der er ikke noget sensationelt i at tabe en kamp i NordicBet Ligaen, hvor alle slår alle. Jonas Dal var dog ikke tilfreds med måden, som FC Fredericia tabte

“Vi var utilfredse efter kampen mod Amager. Vi kan se på video, at vi ikke var gode nok til at være enige om den defensive struktur, og hvad der skulle ske, når de havde bolden. Det skete hele kampen igennem, og det har vi fokuseret meget på i løbet af ugen,” siger Jonas Dal til Fredericia AVISEN.

Lyngby havde en mildest talt skidt efterårssæson som Superliga-nedrykker. I efteråret blev det til seks sejre i 19 kampe, mens det er gået helt anderledes i foråret med tre sejre i fem kampe.

“Det har været et spørgsmål om at få ro på bagsmækken. Der er kommet et nyt trænerteam ind derovre. De spilere, som er der, er der mere bestandige De var usikre i starten om de var købt eller solgt, og så skiftede de træner midt i det hele. Nu er der kommet ro på, og de har haft en lang opstart, som de har haft god gavn af,” forklarer Jonas Dal og kommer ind på hvad FC Fredericia har forberedt os på:

“Det er et hold, som er godt spillende og teknisk dygtige, men vi tror på, at vi kan udfordre dem med de kompetencer, som vi har. Vi har forberedt os på at være enige om, hvad vi skal gøre i specielt den defensive struktur, når vi ikke har bolden. Når vi har set Amager-kampen igennem har vi også noteret os, at vi i flere sekvenser gør det godt med bolden, så det skal vi tage med videre.”

Victor Torp i fremgang

FC Fredericia er kommet over de værste småskavanker, og den eneste spiller, som er skadet, er Victor Torp, som der er lidt nyt om, efter han i vinters fik en betændelsestilstand i maveregionen.

“Det går den rigtige vej, også i forhold til prognosen, der bliver kortere og kortere. Det går godt med ham, og han føler, at han er i bedring,” forklarer Jonas Dal, som ikke kan spå om Torp kommer i aktion i løbet af foråret:

“Nej, det kan vi ikke sige noget om. Fra da han fik skaden talte man om, at han måske kunne være med i et par kampe i slutningen af sæsonen, men vi skal lige have ham på græs og til at løbe igen.”

Der er kampstart mellem FC Fredericia og Lyngby klokken 13:45 på Monjasa Park.

https://trinity.dk/event/asparges-hvidvinsaften-2019/
Kom og nyd en skøn wine dinner i magiske rammer. Klik her.
DEL