FC Fredericias cheftræner Jonas Dal lagde sig fladt ned, og erkendte, at holdet var langt under niveau i kampen mod Vendsyssel.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Det var ikke kønt, langtfra endda. FC Fredericia blev spillet sat til vægs på Monjasa Park af Vendsyssel, der slog til på fredericianske fejl. Efter en skidt indsats endte FC Fredericia med at tabe 2-4.

“Uha, uha, uha, tror jeg man siger. Det er ikke rart. Den måde det kommer på, hvor vi ikke får spillet sat og det er noget vi har set før, hvor modtanderen lukrerer på fejl vi laver. Det er et ordentligt sug i maven,” siger Jonas Dal.

I slutningen af kampen kom der spænding, da der pludselig blev reduceret til 4-2, og der lignede det, at FC Fredericia for alvor smed tøjlerne.

“De fleste på banen havde set alvoren i det her. Der var ikke nogen, der først vågnede op der, men der blev lidt kamp om det. Vi fik kæmpe chancer efter 4-2 og så kunne der have været en spændende afslutning på kampen. Det var noget, som kom ud af noget vi ikke havde planlagt, så det kan jeg ikke tage med mig i kampbilledet,” siger Jonas Dal, der noterede sig en fremragende kamp i fredags mod Viborg, og derfor ikke helt kan svare på, hvorfor det blev fulgt op af sådan en indsats mod Vendsyssel:

“Det undrer jeg mig også over. Vi havde så meget medvind, og spillede så fanatisks i Viborg, og så leverer vi på så lavt niveau. Vi er langt under niveau, og kede af, at vi ikke kan samle den fine sejr i Viborg op med at få endnu mere energi og mod til at spille i dag. I dag fik vi det ikke til at spille og det er den store forskel på de to kampe,” konstaterer Dal og satte ord på de fredericianske fejl:

“Vi er modige på bolden, og det skal vi være. I dag var vi desværre så modige, at det gik galt i opbygningen af spillet, og så er Vendsyssel dygtige til at straffe os på omstillinger og bliver brudt i spillet fremad banen. Så er det svært at forsvare bagud, og det er det vi førhen har bøvlet lidt med, og så fik vi to standardmål imod os.”

Hvordan skal I rejse jer lørdag mod Vejle?

“Vi skal blive ved med at tro på konceptet virker, og fungerer det, så ved vi også, at Vejle får det svært. Vi skal blive ved med at stole og tro på hinanden,” slutter Jonas Dal.

https://www.vinmedmere.dk/

Skriv et svar