Forside FC Fredericia Dal om pokalsejr: Vi kom godt igennem det

Dal om pokalsejr: Vi kom godt igennem det

DEL
Jonas Dal, Cheftræner FC Fredericia. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Jonas Dal, Cheftræner FC Fredericia. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

FC Fredericia vandt 5-0 i pokalturneringen mod Hatting-Torsted, og overordnet set er cheftræner Jonas Dal tilfreds med kampen.

Kampen blev spillet i hyggelige rammer på Torsted Stadion, og det blev en god oplevelse for FC Fredericia.

“Det er altid hyggeligt at besøge de mindre klubber, hvor man bliver taget godt imod. Det var en udsøgt fornøjelse, når vi vandt en sikker sejr,” siger Dal, der i kampen gav seniordebut til Rune Schelde og Rasmus Møller:

“Det er fedt, at vi kan have dem med. De gør det fint, og vi har haft dem med til træning i en lang periode, og det er fedt at se måden de tager ved på og sætter spillet, og er med til at gøre Hatting-Torsted trætte.”

Hvordan kom I igennem kampen, i forhold til Næstved-kampen på søndag?

“Vi kom nogenlunde igennem i dag, vi fik et skrald på Jacob Buus og Anders Holvad slog sig også, men vi skulle ikke i forlænget og det var ikke sådan at nogen fik løbet mere end de skulle. Så vi kom godt igennem i forhold til søndag,” siger Jonas Dal.

https://www.gfforsikring.dk/kontakt-gftrekantomr%C3%A5det
DEL