Forside FC Fredericia Dal om mulig matchfixing: Det er den største bombe under professionel fodbold

Dal om mulig matchfixing: Det er den største bombe under professionel fodbold

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Der kører en sag omkring FC Roskildes seneste kamp mod Lyngby, der undersøges for matchfixing efter beskyldninger fra Roskilde-manager Christian Lønstrup. FC Fredericias chef-træner, Jonas Dal, mener at matchfixing er den største bombe under professionel fodbold.

Christian Lønstrup har på et spillermøde med Roskilde-truppen sagt, at han havde beviser for, at der var matchfixing i holdets kamp mod Lyngby.

Det har efterfølgende fået FC Roskilde til at suspendere Christian Lønstrup i i et forsøg på at skabe ro oven på den turbulente situation. Det betyder, at Peter Foldgast kommer til at stå i spidsen for det Roskilde-mandskab, som FC Fredericia møder på søndag, men hvilken opgave, der venter fredericianerne, står lidt i det uvisse.

“De har selvfølgelig deres at tænke på, og vi skal også koncentrere os om det vi er bedst til, nemlig at spille fodbold. Så må vi se, hvilket hold de ender med at stille med. Vi kan ikke vide om Foldgast vil lave en anden opstilling end de plejer at spille med. Vi må se, hvad de kommer med, når vi kender opstillingen,” siger Jonas Dal til Fredericia AVISEN.

Jonas Dal har en faglig stolthed, og som fodboldtræner er matchfixing det værste han har hørt om.

“Det er forfærdelig kedeligt, og det er den største bombe under professionel fodbold. Når der bliver scoret et underligt mål, så vil alle sige matchfixing, det er det værste, værste, værste der kan ske,” slår Jonas Dal fast inden han fortsætter:

“Jeg håber virkelig, at Christian Lønstrup har misforstået et eller andet, da det er meget sørgeligt for alle. Lønstrup udsættes for kendskaben, som han bringer videre foran spillerne, der nu skal gå at føle sg beskyldt for den slags og fodboldDanmark får den sag her, det er ikke til at holde ud. Jeg håber virkelig, at det er en storm i et glas vand. Jeg er virkelig bange for matchfixing,” siger Dal.

Jonas Dal har aldrig selv i sin trænerkarriere episoder, hvor han har haft mistanke om matchfixing.

https://www.billet.dk/order/tickets/13260481/lars-lilholt-band-buelows-kaserne-2019-07-06-19-30-00?
DEL