FC Fredericias træningslejr lakker mod enden. I nat går turen retur mod Fredericia, og efter FC Fredericias sejr på 1-0 mod georgiske Lokomotiv Tbilisi gjorde Jonas Dal status på kampen og træningslejren.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Lokomotiv pakkede sig ned defensivt fra start til slut, og lignede ikke et hold, der kunne gøre sig i Superligaen, men efter kampen var Jonas Dal tilfreds med hvad han så.

“Lokomotiv var dygtige på bolden og havde en stram struktur defensivt. Jeg synes, at vi fik en god kamp ud af det, og når de sluttede som nummer fire i den georgiske liga er det ikke et hvilket som helst hold. De spillede sig ikke igennem vores forsvar, og offensivt var der også gode ting. Vi havde bolden meget, og det krævede flere dybdeløb, og det blev vi bedre til som kampen skred frem. Vi havde 3-4 chancer, og scorede på en af dem og det var nok til at vinde,” siger Jonas Dal.

Træningslejrens sportslige del er nu slut, og Jonas Dal gør derfor status på, hvad holdet fik ud af tilværelsen i Tyrkiet.

“Vi har fået en del ud af det, selvom vejret ikke var helt i top og banen ikke var så god som håbet. Men vi har arbejdet godt strategisk med de ting vi skal. Jeg er ærgerlig over, at det har været koldt så vi ikke kunne nørde mere, men det er sådan, at det er. Spillerne har været professionelle omkring situationen, og vi har haft en god træningslejr, som vi afslutter med et socialt arrangement i aften,” slutter Jonas Dal.

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her